EMNER

Intern uro i grundejerforening

Efter at der er opstået intern uro i Sammenslutningen af Grundejerforeninger i Hals Kommune, som dækker sommerhusområdet mellem Hals og Hou, har Mikkelmark Grundejerforening nu adspurgt kommunen, om det vil få indflydelse på den kommunale service, hvis sammenslutningen opdeles i mere end én. Hertil svarer teknisk udvalg, at det principielt ikke vil være tilfældet, men at en eventuel udbrydergruppe også skal have en vis størrelse for at komme i betragtning til den kommunale service. Formanden for teknisk udvalg, Johannes Elsnab (V), bemærker i den forbindelse, at han ikke umiddelbart tror på Mikkelmark Grundejerforenings påstand om, at hele 40 procent af sammenslutningens nuværende medlemmer kan samles i en eventuel ny sammenslutning. - Vores håb er i det hele taget, at de får talt sig enighed igen, tilføjer han.