Brovst

Internationalt stævne kun med dansk deltagelse

Brovst Pigegarde har i weekenden premiere på et nyt arrangement – "Brovst Internationale Stævne, stævnet mellem Hav og Fjord" – men det bliver uden udenlandsk deltagelse.

Til gengæld kommer der seks garder fra Jylland og Fyn, og Brovst kommer til at genlyde af musik både fredag, lørdag og søndag. - I forvejen findes kun ét internationalt garderstævne herhjemme. Det er på Sjælland - i Vordingborg. Landsgardeforeningen har derfor opfordret os til at arrangere et internationalt stævne i Jylland, og det vil vi gøre hvert andet år, fortæller Brovst Pigegardes formand Jette Nielsen. – Det er ærgerligt, at det ikke er lykkedes at skaffe udenlandsk deltagelse i år, men vi regner med, at vi får held med det om to år, siger Jette Nielsen. Det var lige ved at lykkes med en hollandsk og tysk garde, men garden fra vores tyske venskabsby i Bornhöved har måttet melde afbud, fordi medlemmerne har travlt med eksamen. Læs mere i NORDJYSKE Stiftstidende's Jammerbugt-sektion torsdag.