EMNER

Internet-telefoner på fremmarch

Med en aftale i millionklassen med et af de store mærker inden for forbrugerelektronik har nordjyske RTX Telecom fået hul på det globale marked for firmaets nye trådløse internettelefoner, der virker uden at skulle gå gennem en computer.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Dualphone 3088 med indbygget computer og Skype-software er af elektronikmagasinet The Red Ferret udnævnt til årets produkt i 2006.

Dualphone 3088 med indbygget computer og Skype-software er af elektronikmagasinet The Red Ferret udnævnt til årets produkt i 2006. Den trådløse telefon med stor farveskærm blev lanceret som verdensnyhed i efteråret, og er nu ved at opnå sit gennembrud på globalt plan - foreløbig i USA og Europa. RTX har over for kunden garanteret fuld anonymitet, og derfor får man hverken navn eller nærmere adresse på, hvor den første ordre kommer fra. Heller ikke ordrens omfang er oplyst. RTX tilbyder kunderne - især elektronikfirmaer - to måder at få andel i den computerfri Skype-telefon. Enten kan man bede virksomheden i Nørresundby om at udvikle en speciel model, alene baseret på kundens specifikationer - kendt som ODM (Original Design Manufacturing). Eller RTX sælger en standardvare, som kunden i let tilpasset udgave får lov at sætte sit logo på, også kaldet OEM (Original Equipment Manufacturing). RTX vedtog i 2006 en ny strategi, hvor udviklingen af egne produkter markedsført under RTX-navnet blev droppet til fordel for en mere massiv satsning på produkter udviklet til andre - som hyldevare eller specialprodukt.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst