Moskva

Interview i Moskva blev stoppet

MOSKVA:Ruslands sikkerhedspoliti FSB greb her til morgen ind, da norske journalister interviewede medlemmer af Stortingets forsvarsudvalg på Den Røde Plads i Moskva. Efterretningsfolkene krævede flere fotos og film slettet, da en rundvisning af de norske politikere fik en brat afslutning foran Kreml. En agent fra det føderale sikkerhedspoliti FSB forbød norsk TV 2 at lave et interview med Jan Petersen, tidligere norsk udenrigsminister og nuværende formand for Stortingets forsvarsudvalg. - Det er jo som i gamle Sovjetunionen. Det viser nok, at tingene ikke har forandret sig så meget, som vi gerne vil tro, udtalte Jan Petersen efterfølgende./ritzau/