Intet afgjort trods SEIF-nederlag

Elling 30. september 2002 08:00

SERIE 4 KREDS 31 FREDERIKSHAVN: Spændning om hvem som skal følge med Hirtshals op i serie 3 er større end nogensinde efter weekendens kampe. Hjørring IF, som ligger på andenpladsen med 35 point, tabte overraskende 3-1 hjemme til Lundergaard, men er stadig to point foran Strandby/Elling, som tabte lokalopgøret mod FfI med 4-3. Dermed er FfI også med i oprykningskampen, idet holdet nu er oppe på 32 point. Bindslev kan rykke op på andenpladsen med 36 point, hvis holdet vinder den udsatte kamp mod Skibsby/Højene. Dermed er oprykningsløbet så tæt som aldrig før. FfI (1)-Strandby/Elling 4-3 (0-2) Mål: 0-1 Gert Møjen, 0-2 selvmål, 1-2 Ulrik Bach (str.), 2-2 og 3-2 Lars Rom, 3-3 Gert Møjen, 4-3 Lars Rom FREDERIKSHAVN: Efter de første 45 minutter var der ikke meget som tydede på, at FfI skulle have point i lokalopgøret mod Strandby/Elling, da gæsterne helt fortjent kunne gå til pausen med en 2-0 føring. Det var Strandby/Elling som sad på det hele før pausen, og havde koncentrationen om de sidste aflevering været lidt større, så havde gæsterne scoret yderligere et par gange i første halvleg. Allerede efter fem minutters spil kom Strandby/Elling foran ved Gert Møjen, og lidt heldigt blev det 2-0 midtvejs i halvlegen, da FfI's Søren Lind ville sparke bolden væk efter hjørnespark, men uheldigvis ramte bolden ryggen af en Strandby-spiller og sprang i mål. Efter pausen kom FfI langt bedre med i kampen, og positionsspillet begyndte efterhånden at lykkes, mens frustrationerne bredte sig hos gæsterne. Ulrik Bach reducerede til 1-2 på straffespark et kvarter ind i anden halvleg, og med et kvarter tilbage af kampen udlignede Lars Rom på et hovedstød efter et hjørnespark fra Ulrik Bach. Ti minutter før tid kom FfI foran, da Lars Rom blev spillet fri med en dyb stikning, og han levnede ikke Henrik Larsen i Strandby-målet nogen chance. Føringen holdt dog kun til fem minutter før tid, hvor Gert Møjen scorede under et klumpspil i FfI-forsvaret. Udligningen fik Strandby/Elling til at satse alt de sidste fem minutter for at få alle tre point med hjem, men i stedet slog FfI kontra med endnu en lang stikning til Lars Rom to minutter før tid. -ha

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...