Intet bud på Digets fremtid

Ingen vil eje den tidligere højskole, der tirsdag var på tvangsauktion.

Marianne Isen
Fremtiden for bygningerne, der husede Højskolen Diget syd for Skagen, er endnu uvis. Ingen gav bud ved den første tvangsauktion. Arkivfoto Carl Th. Poulsen
Voksenundervisning 1. november 2011 17:14

Der var helt stille i retten, da foged Lasse Bødker Nielsen tirsdag holdt tvangsauktion over de ca 94.000 kvadrameter bygninger, som indtil for et år siden, husede højskolen Diget syd for Skagen. Derfor besluttede man at afholde en ny tvangsauktion 6. december. Det var den største panthaver, Realkredit Danmark, som ønskede en ny budrunde. Realkredit Danmark har i følge salgsopstillingen 11,3 millioner kroner til gode, mens Spar Nord har cirka 3,2 millioner kroner til gode. Begge panthavere var mødt op i fogedretten, men afgav altså intet bud. Den officielle ejendomsværdi er sat til 35,5 millioner kroner. Realkredit Danmark kunne dog tænkes, at ville give et bud ved anden tvangsauktion. - Men så er det med tanke på videresalg, forklarer advokat Erling Mortensen, der repræsenterede Realkredit Danmark. Højskolen Diget eksisterede i cirka 25 på, før man kort før jul drejede nøglen op og indgav konkursbegæring.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...