EMNER

Intet er ændret i DF’s EU-politik

I flere medier har det tilsyneladende været lidt af en sællert, at Dansk Folkeparti ofte stemmer ja, når der vedtages EU-lovgivning i Folketinget.

Men det må bero på en misforståelse – eller ligefrem uvidenhed. Sagen er nemlig, at der intet unormalt er i, at det til enhver tid værende støtteparti for en regering deltager i måden, hvorpå EU-love implementeres. Det samme gjorde Socialistisk Folkeparti under Nyrup-regeringen. Forklaringen er den enkle, at når et EU-direktiv først er vedtaget – og DF i denne proces eventuelt har sagt nej i både EU-parlament og Folketingets Europaudvalg – så er det ikke længere et valg, men et krav for Danmark at implementere det i dansk ret. Det er ikke et valg til eller fra. Hvis ikke et land implementerer, kan der støttes direkte ret på direktivets tekst, som typisk vil være generelt og upræcist. Dansk Folkeparti kan således ikke, når direktivet er vedtaget, ændre på dette forhold. Derfor går vi konstruktivt ind i arbejdet sammen med regeringen for at minimere skadevirkningerne. Eftersom regeringen skal have et flertal - og der er som sagt ikke frit valg med hensyn til, om man vil implementere eller ej - ville et nej fra vores side betyde, at regeringen bliver kastet i armene på de socialistiske partier. Det har vi i sagens natur ingen interesse i. Med andre ord er det helt naturligt, at Dansk Folkeparti støtter implementeringerne. På det tidspunkt er direktivet – om vi kan lide det eller ej – blevet national ret, og et flertal skal findes. Spørgsmålet er så blot, om Dansk Folkeparti skal være en del af dette eller ej.