Intet højdepunkt

Jeg læste med stor interesse NORDJYSKE’s artikler om billedkunstneren Hans Haagens fornemme udtagelse til biennalen i Firenze.

Det er højdepunktet i hans karriere, og en stor ære, læser man. Jeg har også modtaget en sådan fornem udtagelse. Det samme har formodentlig de fleste af de kunstnere, firmaet bag denne ”biennale” har kunnet opdrive på internettet. Og de, som ikke har, opfordres på biennalens hjemmeside til at sende fotos ind for alligevel at blive ”udtaget”. Det handler i korthed om en ”kunstmesse”, hvor man kan få tildelt et stykke væg på tre meter mod at betale 2400 euro (17.871,21 danske kroner) og selv skal betale alle udgifter, inklusive transport, både af tingene og af én selv. Der er naturligvis masser af kunstnere, der gerne vil give dét for at kunne skrive: ”6. Biennale i Firenze” i deres CV. Formodentlig vil det være det eneste, de får ud af det. Jeg hører ikke til de kunstnere. Jeg har andet at bruge mine penge til, og jeg har ikke brug for flere biennaler til mit cv. Og jeg ville med garanti ikke opleve det som et højdepunkt i min karriere.