Intet i vejen med elevplaner

Lærernes hidsige debat om elevplaner har i hvert fald slået én ting fast: Der er ikke noget galt med selve elevplanen. Det er tid til at lave dem, lærerne efterlyser. Det siger sig selv, at elevplanerne ikke skal være en ny opgave oveni alle andre opgaver. Men det er alene op til kommuner og lærerforeninger at finde ud af, hvilke opgaver og møder, der skal droppes og hvilke der skal prioriteres. Det har jeg ingen ret til at blande mig i.

Skolevæsen 29. marts 2007 21:39

Elevplanen er indført, fordi der var nogle åbenlyse problemer i folkeskolen. Både OECD’s undersøgelse af Danmark samt Evalueringsinstituttet har peget på, at der manglede skriftlig opfølgning på hver enkelt elev, så problemer opdages i tide og dygtige stimuleres. Elevplanerne drejer sig om at slutte kreds om det enkelte barn, især dem, der har allermest brug for det. Det handler om at gøre skolens mål og elevens behov tydelige for både eleven og forældrene. Den skal laves én gang om året, og ikke to som flere har fremført i debatten. De kvalificerer ifølge forældreforeningen Skole og Samfund skole/hjem-samtalerne, så de ikke blot bliver en gang snik-snak - og lærerne burde heller ikke være kede af, at deres indsats bliver synlig. Som en mor skrev til mig i sidste uge: ”Jeg har netop modtaget elevplan om mine børn, der går i skole i Give, og jeg må sige, at det er et fantastisk godt stykke arbejde. Det er utroligt dejlig som forældre at få sådan noget materiale. 2 gange om året a 20 minutter er vi til forældresamtaler, og man når ikke meget, når man skal alle fag igennem, men med elevplaner, kan jeg nu meget nemmere fornemme, hvordan mine børn klare sig, både fagligt og socialt, og det er dermed meget nemmere som forældre at gå ind og støtte de rigtige steder. Så kære Bertel, hold fast i dette, og lad ikke de kære lærere, der mener det er for stor en arbejdsbyrde slippe, for det er vel en del af deres job at vurdere vores børn. Al begyndel-se er svær, men efterhånden finder lærerne vel ind i en rytme, så det ikke tager så lang tid. (ja, lærerne skulle prøve at være på det private arbejdsmarked med minimum 37 timer, selv betale pauser og kun 5 ugers ferie om året. De ville få et chok.) Jeg håber elevplanerne er kommet for at blive.” Det ligger i kvalitetsreformen, at regeringen vil af med bureaukrati og overflødige møder i den offentli-ge sektor. Det gælder også folkeskolen. Jeg ville hellere end gerne afskaffe lærernes detaljerede arbejds-tidsaftale, så lærerne kan fokusere på undervisning, og den enkelte skoleleder kan fordele arbejdet til fælles bedste. Men det er en aftale mellem lærerne og KL, og jeg blander mig udenom. KL vurderede ikke, at elevplaner var en ny opgave (lærerne har siden 1993 været forpligtet til at evaluere løbende) og har ikke bedt staten om penge til det. KL har skønnet, at elevplanerne kan laves i den tid, der er afsat til andre opgaver end undervisning godt 63 procent af arbejdstiden. Vi har heller ikke lavet en central skabelon - som flere har efterlyst - fordi lærerforeningen og KL ikke ønskede det. De har ønsket, at hver enkelt skole finder den model, der passer bedst til deres arbejdsform og børn. Det respekterer jeg og forligskredsen, (regeringen, DF og S) - der repræsenterer næsten 78 procent af vælgerne naturligvis.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...