EMNER

Intet nyt arbejde i Skagen til Vestasfolk

Lokal formand beklager lukning af en god arbejdsplads

- De må til at pendle til Aalborg til Siemens Windpower, hvis de skal finde nyt arbejde indenfor branchen. Sådan siger formanden for 3F Nordøstvendsyssel Morten Dahlberg. 3F har 28 medlemmer på Vestas i Skagen, og mange af dem har været ansat i mange år, da der har været fabrik i op mod 50 år i Skagen. Inden Vestas overtog fabrikken hed den således Wind World. En god arbejdsplads - Det er dybt beklageligt, at fabrikken lukker, for der er tale om en god arbejdsplads som netop ikke er afhængig af vejrforholdene såsom andre arbejdspladser i Skagen, siger Morten Dahlberg. Han forventer, at fabrikken lukker senest til februar.