Intet nyt i læk

Nyheden om de 92.000 hemmeligstemplede dokumenter fra det amerikanske militær, der blev lækket på internetforummet Wikileaks, blev slået op, som var det selve Kristi Genkomst, der her var tale om.

Militær 1. august 2010 06:00

Efterhånden som der har været tid til at gennemgå de mange papirer, bliver det imidlertid klart, at ”nyheden” ikke er større end da det nu forhenværende golf-ikon, Tiger Woods, elskerinde nummer otte blev afsløret. Det har imidlertid ikke afholdt den hjemlige opposition fra et forsøg på at skabe et forvrænget billede af vores soldaters indsats i Afghanistan og bære ved til den myte, at alt, hvad vi foretager os derovre, er forkert og nytteløst. Oppositionen har ligeledes forsøgt at sætte spørgsmålstegn ved, hvorvidt vores militærpoliti, der er udstationeret sammen med styrken, er i stand til på forsvarlig vis at foretage de nødvendige undersøgelser af de hændelser, der uundværligt altid vil opstå under kamphandlinger. Der er imidlertid intet, der får mig til at tvivle på at militærpolitiet, bistået af auditørkorpset hjemme i Danmark, ligesom vores menige soldater gør deres yderste for at løse deres opgaver på tilfredsstillende vis. Der er intet i de lækkede papirer der underbygger disse til tider meget fantasifulde forestillinger som vores hjemlige politikere, herunder Niels Helveg Petersen (R) og Holger K. Nielsen (SF) gør sig. Læs hele indlægget på www.nordjyske.dk/ditnordjyske

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...