Intet skattehensyn til skovejere i knæ

Dansk Skovforening kritiserer afskaffelse af skattefradrag i forbindelse med stormfald

Skattepolitik 15. februar 2005 23:22

Tabet af det såkaldte merhugstfradrag kan komme til at trække tænder ud i skovejernes økonomi. Ved sidste stormfald i 1999 var halvdelen af merhugsten skattefri, men siden er fradraget blevet sløjfet af ligningsrådet. Merhugstfradraget kunne give alt fra 0 til 14.000 kroner i skattebesparelse per hektar skov. Eksempelvis kan det for en skovejer med 500.000 hektar skov give en besparelse på fem millioner kroner i skat. - Det er meget ulykkeligt for de ramte skovejere, at der ikke længere er noget merhugstfradrag, påpeger lederen af Dansk Skovforenings erhvervspolitiske afdeling, Hans Hedegaard, og tilføjer, at fradraget var med til at gøre det muligt for de storfaldsramte skovejere at overleve efter orkanen i 1999. Nu bliver træ fra stormfaldet indkomstbeskattet. Staten tjener på faldet - Det er en katastrofe for de ramte. Staten tjener penge på stormfaldet, konstaterer Hans Hedegaard. Han henviser til, at ikke blot er merhugstfradraget blevet afskaffet, men at staten kun dækker meromkostningen ved genplantningen, hvis skovejerne vel at mærke følger retningslinjerne for hvilke træsorter, der giver tilskud. - Men det er ikke staten, som giver det. Det gør alle, der har en forsikring. Staten har ikke en krone i klemme, siger Hans Hedegaard. Synd for skatteydere Formanden for ligningsrådet, professor ved Handelshøjskolen i København Niels Winther-Sørensen, forklarer, at merhugstfradraget er blevet afskaffet, fordi rådets medlemmer ikke mente, at der efter en undersøgelse i Told- og Skattestyrelsen var hjemmel til fradraget i skattelovgivningen. - Når der ikke er hjemmel i loven, så må vi som ligningsråd ikke gå ind og give et fradrag, fordi vi synes, at det er synd for nogle skatteydere. Der er vi nødt til at følge lovens ord, forklarer Niels Winther-Sørensen. - Ind i mellem er der ting fra gammel tid, som bare har fået lov til at blive stående, fordi man er startet på en praksis uden, at nogle egentligt har tænkt over, hvad hjemmels grundlaget er. Så kan det komme til at stå i mange år, indtil nogle tænker over, om der er hjemmel i loven, og hvis der ikke er det, så er vi nødt til at ophæve det, tilføjer han. Der skal altså politisk indgriben til, hvis skovejerne skal have merhugstfradraget tilbage. Et udvalg på tværs af ministerierne ser i øjeblikket på skovejernes økonomiske situation, og skatteminister Kristian Jensen (V) siger til NORDJYSKE, at inden resultatet af udvalgets arbejde foreligger, ønsker han ikke at udtale sig om, hvorvidt merhugstfradraget vil blive genindført. Fradrag en fordel På Oxholm Gods på Øland efterlyser driftsleder Jens Guld bedre rammevilkår for skovene og afventer derfor også udvalgets arbejde. Han kan godt se muligheder i genindførelsen af merhugstfradraget. - For at få fornøjelse af et merhugstfradrag skal der jo vitterligt være en indtægt, men alt andet lige vil det selvfølgelig være en fordel, hvis der bliver en stor gevinst på alt det tømmer, vi skal skove nu, forklarer Jens Guld. I forvejen er det ikke en god forretning at drive skovbrug. Beregninger fra Dansk Skovforening viser, at i 2003 var hver hektar skov en underskudsforretning på minus 700 kroner.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...