EMNER

Intet skred i danskernes holdning til flygtninge

Befolkningens holdning til flygtninge og indvandrere har ikke ændret sig synderligt i de seneste 10 år, hedder det i ny bog

.I modsætning til den almindelige opfattelse herhjemme er der ikke sket skred i befolkningens holdning til flygtninge og indvandrere. Holdningen har ikke bevæget sig nævneværdigt, hvis man ser på de seneste 10 år. Faktisk har holdningen ikke bevæget sig gennem de seneste 30 år. Det, der har ændret sig - og ovenikøbet ganske voldsomt - er opmærksomheden. Spørgsmålet er rykket højt op på den politiske dagsorden i Danmark. Det konkluderer professor Lise Togeby, Aarhus Universitet, i en ny bog "Man har et standpunkt ... om stabilitet og forandring i befolkningens holdninger". Bogen er et led i Folketingets forskningsprojekt om det danske folkestyres situation ved indgangen til det 21. århundrede, Magtudredningen, som Lise Togeby er formand for. I 1970'erne og 1980'erne var modtagelse af flygtninge og integration af indvandrere et emne, som kun få beskæftigede sig med. Siden er det imidlertid vokset til at være et dominerende emne i samfundsdebatten, kun overgået af spørgsmålet om indretning af velfærdsstaten. Emnet betyder mere for danskerne end for borgerne i vores nabolande Sverige og Norge. Mens over halvdelen af danskerne svarer, at emnet var vigtigt for, hvor de satte deres kryds ved valget i 2001, anser kun omkring fem procent af nordmændene emnet for vigtigt. I Danmark har den opfattelse bidt sig fast, at danskerne i sin tid modtog gæstearbejderne med åbne arme, men at befolkningen siden er blevet mere kritisk. Samtidig er befolkningens holdning blevet opfattet som en væsentlig del af problemet, som politikerne har henvist til, når de har ønsket at ændre udlændingeloven. Lise Togebys gennemgang af 21 undersøgelser siden 1985 af befolkningens holdning til indførelse af begrænsninger i flygtninges adgang til Danmark viser imidlertid, at holdningerne i årenes løb har været nogenlunde stabile. Det har den store tilstrømning af flygtninge fra midten af 1980'erne ikke ændret på. Der er dog store og pludselige udsving, som viser, at befolkningen er under påvirkning af konkrete begivenheder og presseomtale. Tendensen er, at hvis historierne vinkles positivt, bliver holdningerne mere positive, men stabiliteten i holdningerne er overraskende stor, skriver Lise Togeby. Modtagelse af flygtninge er det spørgsmål, hvor befolkningens holdning svinger mest. Socialdemokraternes, De Radikales og SF's vælgere har bevæget sig i mere positiv retning, mens De Konservatives vælgere er blevet mere negative. Holdningen til indvandreres valgret svinger lidt, mens holdningen til religionsfrihed og diskrimination på arbejdsmarkedet næsten ikke rokker sig ud af stedet målt over årene. Ud over analysen af hvordan meningerne dannes og ændres hvad angår flygtninge og indvandrere, har Lise Togeby set på befolkningens holdning til EU, der bliver mere negativ, hver gang der udskrives folkeafstemning om et EU-spørgsmål. Desuden har hun i bogen, der udkommer onsdag, kigget på udviklingen i befolkningens holdning til Danmarks internationale engagement, de offentlige udgifter, udlicitering, miljø, racistiske gruppers ytringsfrihed, bygningen af Øresundsbroen, straf eller forebyggelse i kriminalitetsbekæmpelsen samt ulandsbistanden. Heller ikke på de andre områder svinger befolkningens holdninger så meget, som man normalt antager. Tværtimod er de gennemgående konsistente, stabile og differentierede, konstaterer Lise Togeby. /ritzau/