EMNER

Intet værd

UDVISNING:En nat bliver et ældre ægtepar vækket af en rumænsk røverbande. Manden bliver dræbt. Med nød og næppe overlever hustruen. Derefter stjæler banden forskellige ting. Samme bande har 50 tyverier med en samlet værdi af 2,7 mio. kr. på samvittigheden. Alt dette får de en stor rabat på. Hovedmanden bliver idømt 10 års fængsel, de andre slipper med mindre straf. Det er vi mange, der ikke forstår, for de har jo alle deltaget i forbrydelserne og er lige gode om det. At vores lovgivere ikke ser mere alvorligt på den slags ting forstår man ikke. At de bliver løsladt og udvist for bestandigt griner de da bare ad. Denne udvisning er intet værd. De vender da bare tilbage hurtigst muligt. De har for længst fundet ud af, at Danmark er et stort tag-selv-bord, og skulle de blive pågrebet, er straffen ikke større end, at det godt kan betale sig.