Intimkoncert i Arden til maleriudstilling

Astrid Holm Olsen gav som lokal sangskriver smagsprøver på sin musik ved fernisering i Kulturhuset i Arden

Sangskriver Astrid Holm Olsen er opvokset i Vendsyssel og er efter musikstudier på Aalborg Univesitet i dag bosat i Arden. Hun gav publikum smagsprøver på fem af sine sangnumre ved intimkoncerten.
Sangskriver Astrid Holm Olsen er opvokset i Vendsyssel og er efter musikstudier på Aalborg Univesitet i dag bosat i Arden. Hun gav publikum smagsprøver på fem af sine sangnumre ved intimkoncerten. Foto: Henrik Bo

Opdateret 20. maj 2022 kl. 14:50

ARDEN: For første gang nogensinde udstiller Lisbeth Holm fra Hadsund i øjeblikket 33 af sine malerier i Kulturhuset i Arden uden medvirken af andre kunstnere i.

Selve åbningen blev markeret med en velbesøgt fernisering lørdag formiddag.

- Jeg er blot en glad amatørmaler, der elsker stærke farver som I nok kan se på adskillige af mine billeder her i dag. Til daglig er jeg mangeårig faglærer inden for frisørfaget på Tradium i Randers og har aldrig før udstillet alene, erklærede hun i sin velkomsttale.

- Er nogle interesserede i at købe nogle af mine billeder, er enhedsprisen 3.125 kr. per kvadratmeter, tilføjede hun til stor munterhed i salen.

Lokal sangskiver også i aktion

Ved ferniseringen blev de mange billeder efterfølgende rammet ind i en lille intimkoncert med den lokale sangskriver Astrid Holm Olsen.

Hun havde som optakt på nettet set fotos af nogle af Lisbeth Holms udstillede billeder, der efter hendes eget udsagn over for publikum havde inspireret hende meget ved valg af musiknumre til intimkoncerten.

Her gav hun i løbet af en halv times tid de omkring 50 fremmødte til ferniseringen smagsprøver på sin sangskriverkunst ved fremførelse af i alt fem vidt forskellige numre, hvis baggrund alle blev nøje beskrevet.

Større koncert lørdag aften

Efter intimkoncerten var Astrid Holm Olsen dog ikke færdig med at optræde lørdag i Kulturhuset i Arden.

- I aften kan hun nemlig også opleves her i salen som en af solisterne ved vores Live & Lokalt koncert. Den markerer afslutningen på en regional koncertturne, hvor en gruppe unge nordjyske sangskrivere på skift siden sidst i september har optrådt 10 forskellige spillesteder rundt i Nordjylland. Tre professionelle musikere har støttet dem på turnéen, så sangskriverne som alternativ til solooptræden også oplever det at være en del af en større musikalsk sammenhæng, fortæller Arne Arrildsen, bestyrelsesformand for Kulturhus Arden og musikbooker på stedet.

Astrid Holm Olsen har kun optrådt en enkelt gang på turneen på Skovsgård Hotel.

- Det har været en stor oplevelse som sangskriver at optræde der med min musik sammen med både et professionelt band og lyd, erklærer hun efter sin intimkoncert.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden