Lokalpolitik

Intriger på rådhuset

Sex på kommunens regning Søren Pind (V) måtte i sin tid som borgmester i København lægge ryg til en del. Det værste, ifølge ham selv, var dog, da den daværende overborgmester Jens Kramer Mikkelsens (S) spindoktor henvendte sig til både Jyllands-Posten og Berlingske Tidende med en historie om, at Søren Pind benyttede sig af prostituerede. Det kunne være slemt nok. Men hvad værre var: Søren Pind havde brugt sit kommunale (guld) kreditkort til at betale for ydelserne. Søren Pind blev ringet op af begge aviser og måtte afvise anklagen. Ham vil jeg ikke lege med Den 66-årige Finn Rudaizky var kun medlem af Socialdemokraternes gruppe i 2 måneder i denne periode. Han meldte sig nemlig ud af partiet 2. december 2005 efter 37 års medlemskab. Det skete i protest mod, at et nyvalgt medlem af Borgerrepræsentationen efter Rudaizskys opfattelse støtter Hizb-ut-Tahrir. 4. august 2008 blev Finn Rudaizky træt af livet som løsgænger, og han meldte sig ind i Dansk Folkeparti. Uværdig som borgmester Tidligere miljøborgmester i Københavns Kommune, Winnie Berndtson (S), ansætte sin daværende kæreste Hjalte Aaberg som ny direktør for Miljøkontrollen. Det fik hendes partifælle, Ritt Bjerregaard (S), til at erklære hende for uegnet til en borgmesterpost efter valget i 2005. Og da Ritt Bjerregaard ikke engang vil give Winnie Berndtson en plads i miljø- og teknikudvalget, blev hun så sur, at hun meldte sig ud af Socialdemokratiet og erklærede sin støtte til de borgerlige. Det betød, at socialdemokraternes Thor Grønlykke måtte vinke farvel til posten son socialborgmester under konstitueringen i 2005 (En borgmesterposte, som Socialdemokraterne lige havde fået, da Venstremedlemmet Wallait Khan skiftede side lige efter valget. Modkandidatens kone Winnie Larsen-Jensen forlod i juni 2007 Socialdemokraterne i København i protest mod det, hun kaldte overborgmesterens »egenrådige, enevældige, centralistiske og udemokratiske« ledelsesstil. Den nu tidligere S-politiker mener, at overborgmesteren fra første arbejdsdag på rådhuset er gået bag om hendes ryg, når det gælder sager, som var relevante for hendes ordførerskab på byplan- og trafikområdet. Om ledelsesstilen har noget at gøre med, at Winnie Larsen-Jensen er gift med Claus Larsen-Jensen, som var Ritt Bjerregaards modkandidat til overborgmesterposten, melder historien ikke noget om. Utryghed skabte to K-grupper Et internt opgør mellem Majbritt Mamsen (K) og Peter Schlüter (K) under et gruppemøde i den Konservative gruppe på Københavns Rådhus i januar 2006, hvor Peter Schlüter ifølge Mamsen havde opført sig truende overfor hende, ændrede fuldstændig den konservative gruppe. Majbritt Mamsen valgte efter mødet at melde sig ud af gruppen og starte sin egen Konservative gruppe i Borgerrepræsentationen. - Jeg kan simpelthen ikke overskue at være i samme gruppe med en person, som er så psykisk ustabil, lød det blandt andet i et brev til bl.a. K-leder Mogens Lønborg. Og vupti, så var der pludselig to konservative-grupper i Borgerrepræsentationen. Landets dyreste borgmester Klaus Bondam (R) blev i 2007 kendt som landets dyreste borgmester, der sminker sig på borgernes regning, efter hans repræsentationskonto blev gennemgået af Nyhedsavisen. Der var både dyre middage og sminke til 1400 kroner på regningen. Det førte til, at Bondam måtte betale Københavns Kommune penge tilbage for middage til 1.400 kroner kuverten, som han har inviteret til på kommunens regning. Efter sagen om Bondams repræsentationsudgifter har kommunen lagt et loft på 800 kroner per middagsgæst.