Introduktion til internettet

BRØNDERSLEV:Tirsdag aften kan begyndere få en introduktion til internettet. Det foregår på Brønderslev Bibliotek. Som noget nyt tilbyder biblioteket også hjælp til internettet hver mandag eftermiddag. - Vi har IT-træffetid mandag kl. 13-15, hvor man kan få hjælp til alle spørgsmål om nettet. Man kan også bestille en af bibliotekets pc'ere, hvis man gerne vil have hjælp i baghånden, når man laver noget, fortæller bibliotekar Anni Guldberg Madsen.