Investér også i forskere

FREMTID:En fornuftig fodboldklub investerer ikke i nye moderne sportsanlæg, hvis der ikke er talentfulde unge spillere på vej. Når det gælder fremtidens store investeringer i forskning, er det ikke desto mindre regeringens strategi i globaliseringsoplægget. Regeringen glemmer, at afkastet af forskningsinvesteringer afhænger af, at der skabes en anstændig karriere på landets universiteter, der motiverer unge forskertalenter til en universitetskarriere. Situationens alvor er ellers velkendt. Om få år står universiteterne over for en stærk forøget konkurrence om kvalificeret arbejdskraft, når de små årgange trænger igennem, og når et stort antal forskere går på pension. Derfor skal der skabes en målrettet forskerrekruttering, der sikrer kvalificerede forskere på universiteterne i fremtiden. Desværre har regeringen ikke fat i helheden. Regeringen taler om at fordoble antallet af forskerstuderende. Men skal karrieremulighederne forbedres må antallet af adjunkt- og lektorstillinger på universiteterne øges. Mange unge forskere har svært ved at finde fodfæste og må gå fra den ene midlertidige stilling til den anden. For almindelige adjunkter er det kun 51 pct. af de ansatte, der får en lektorstillinger. Og for løst ansatte adjunkter er tallet nede på kun 13 pct.. Regeringens forslag om at anvende lønnen fleksibelt og målrettet kan være en motivationsfaktor, som tiltrækker de dygtigste, men det hjælper ikke på de store linier, hvor det handler om mange flere stillinger. Lønfleksibiliteten kan derimod bruges aktivt til at tiltrække forskertalenter fra erhvervslivet eller udlandet, der ønsker at fortsætte karrieren på et dansk universitet. Den store usikkerhed om karrieremuligheder er ikke motiverende for de mange forskerstuderende med ambitioner om en karriere på de danske universiteter. For dem er det afgørende, at en attraktivt forskerkarriere er en reel mulighed. Derfor må bevillingerne til universiteterne øges med henblik på forskerrekruttering, og universiteterne må vises den tillid, at de kan håndtere en fornuftig ansættelse af de dygtigste forskere. Konsekvenserne af en ringe forskerrekruttering for universiteterne og det danske samfund er, at forskerstuderende og adjunkter finder udenlandske institutioner og erhvervslivet mere attraktivt. Dermed øges hjerneflugten væk fra de danske universiteter og erhvervslivet får ikke den bedste samarbejdspartner for fremtidens innovative produkter. Mange forskere foretrækker universiteternes frihed, men vælger det fra på grund af ringe karriereudsigter og utryghed. En fornuftig investering i forskning inkluderer selvsagt også fremtidens forskere.