Naturvidenskab

Investering i fremtiden

Selv om det økonomiske klima fortsat befinder sig i tsunamifasen, ser det ud til, at EU's såkaldte klimapakke har overlevet dét politiske stormvejr, som navnlig østeuropæiske medlemslande piskede op i et par døgn.

Ét er, at det ville være en streg i statsminister Anders Fogh Rasmussens ambitiøse regning, hvis klimatopmødet i København næste år måtte skrottes. Det kunne komme og gå. Derimod kan der hverken komme eller gå så forfærdelig megen mere tid, end der allerede er gået, hvor den internationale indsats for at forbedre klimaet (eller i hvert fald begrænse de menneskeskabte skader) mest har været varm eller snarere lunken politisk luft. EU-topmødets resultat i går betyder langtfra, at der er fred og ingen fare, for også den europæiske økonomi har fået sådan én på sinkadusen, at det vil synge for europæernes ører længe efter. En klimaaftale kommer til at koste rigtig mange kolde kontanter, uanset at det er en investering i fremtiden. Derfor kan lande som eksempelvis Polen, der op til EU-topmødet ønskede klimaaftalen udsat, og som ikke selv har det bedste forhold til hverken miljø eller økonomi, stadig trække i nødbremsen. Og der er såmænd også vesteuropæiske EU-medlemmer som Italien, der vil være parat til at løse nutidens akutte finanskrise ved at øge fremtidens miljøproblemer. Selv om det sikkert også frister andre europæiske ledere, vil det være klogt at agere som kong Frederik den 6. efter den danske statsbankerot i 1813, da det kom på tale at beskære kulturstøtten: "Vel er vi fattige, men vi behøver ikke at være dumme tillige". Ganske vist har det ikke ret meget med drivhuseffekt at gøre, men pointen er dog helt parallel: Vel er der økonomisk krise lige nu, men det kan være dødbringende at ofre fremtidens klima på dét alter. Det er ikke alene klimaets fremtid, der er på spil. I yderste fald kan det være klodens fremtid, der ikke alene er på spil, men er spildt.