Investorer trak en nitte

Peiter Sports gamle forretning i Danmarksgade 28 solgt på tvangsauktion for 5,3 mio.

Danmarksgade 28 har givet økonomiske øretæver til investorer. Arkivfoto: Peter Broen <i>Peter Broen</i>

Danmarksgade 28 har givet økonomiske øretæver til investorer. Arkivfoto: Peter Broen Peter Broen

FREDERIKSHAVN:En gruppe ejendomsinvestorer har i den grad brændt fingrene på købet af det tidligere Peiter Sport, ejendommen Danmarksgade 28, Frederikshavn.

Ejendommen blev forleden solgt til Nykredit Realkredit for 5.250.000 kr.

For fire år siden solgte sportshandler Jørgen ”Peiter” ejendommen til kommanditselskabet Danmarksgade, Frederikshavn, for 12,3 mio. kr.

Den nye ejerkreds erhvervede med ejendommen ret til skattemæssige afskrivninger og en tilsyneladende sikker lejeindtægt fra byens førende sportsbutik, som havde haft adresse dér i mere end 40 år.

Kommanditselskabet havde i sit første regnskabsår et underskud på næsten 1 mio. kroner, og efter blot to år lukkede Peiter Sport i Danmarksgade 28 og samlede aktiviteterne i butikken i Havnegade.

Tilsyneladende skete flytningen over hals og hoved, for der blev efterladt skriveborde og andet inventar, som stadig stod i Danmarksgade 28 ved tvangsauktionen.

Peiter-koncernen er som bekendt siden gået konkurs.

Ejendommen har stået tom, siden Peiter Sport flyttede. Der er mange blændede facader i Danmarksgade Nord. Og nr. 28, der er bygget i 1897 og har butikslokaler i flere niveauer, er ikke blandt de mest attraktive i området.

Bag salget af ejendommen til kommanditselskabet stod investeringsselskabet Kristensen og Holmsberg, Odense, som også har solgt andre kontor- og butiksejendomme i Frederikshavn til kommanditselskaber. Det gælder blandt andet den tidligere Arbejdsformidling på Hjørringvej, som også siden er solgt på tvangsauktion,

Kommanditselskabet Danmarksgade 28 seneste adresse er hos Holmsberg Ejendomme, Odense. Her oplyser direktør Anders Holmsberg, at K/S Danmarksgade så vidt han veder lukket, og at der ikke er og ikke har været nogen sag vedrørende opsigelsen af lejemålet.

- En lejer har jo lov til at flytte, siger han.

- Det er bare ærgerligt for dem, der investerede i ejendommen, at det er gået sådan.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.