IPads til alle i Aars

Som de første i Nordjylland skifter to ungdomsuddannelser i Aars bøgerne ud med iPads

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

NORDJYLLAND:Flere skoler og udannelsessteder har i de seneste år eksperimenteret med brug af iPads og tablets i undervisningen, men som de første i Nordjylland tager Hhx og Htx på Erhvervsskolerne Aars nu hele springet. Det skriver NORDJYSKE Stiftstidende i dag.

Med en millioninvestering har skolen købt godt 400 iPads, som alle elever fra første til tredje årgang fra sommer kan tage i brug.

Det nye indkøb skal i alt sin enkelthed give en bedre uddannelse, forklarer uddannelseschef Gert Husum.

- Vi elsker egentlig bøger - også papirbøger - men vi mener, at vi ved at digitalisere vores skole og undervisningsmateriale kan få dygtigere elever. Det er et medie, der gør, at eleverne kan tage alle deres bøger med på en gang, men det giver også lærerne en mulighed for at lave en ny type af opgaver, siger Gert Husum, der allerede nu har givet de to yngste årgange adgang til den nye elektronik.

Lektier på flere medier

Med værktøjet kan lærerne for eksempel bede eleverne aflevere en skriftlig opgave med mundtlige kommentarer, fordi de kan optage og knytte en lydfil til en aflevering på deres iPads.

- Den største fordel, jeg oplever, er muligheden for at eleverne kan aflevere mundtligt. I timerne kan nogle elever godt have en tendens til at sidde og putte sig lidt, men nu kan jeg bedre bedømme, hvad de hver især får ud af undervisningen, siger fysiklærer på Hhx-uddannelsen Kasper Kristensen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.