EMNER

iPhone 5 til salg i Kina

Selvom iPhone 5 stadig lader vente på sig, så bliver den nye smartphone handlet lystigt på sortbørsen i Kina.

Det var ikke en iPhone 5, der blev præsenteret af Apple i tirsdags, men derimod "kun" en opgraderet version af iPhone 4. Men det betyder ikke, at 5'erne ikke findes. Rent faktisk kan den allerede købes - i Kina. Det skriver Sky News. På Fangshitong Markedet i Beijing kan man for omkring 600 kroner købe en kopi af iPhone 5, rapporterer Sky News. En tro kopi? En af forhandlerne på markedet i Beijing - som kun vil kaldes Mr. Chen - hævder, at der er der tale om en nøjagtig kopi af iPhone 5. Mr. Chen fortæller til Sky News, at kopien er bygge udfra stjålne designs fra Apple, der blev lagt ud på internettet. iPhone 5-kopien lever dog langt fra op til Apples vanlige standard. Skærmen er væsentlig langsommere, end det man kender fra de originale smartphones. Andre forhandlere på sortbørsmarkedet i Beijing erkender dog også overfor Sky News, at man ikke kan være sikre på, at der er tale om en tro kopi af Apples seneste iPhone - som altså heller ikke er kommet på markedet endnu. Kopier for 900 mia. kr. Politiet i Kina arresterede for nylig fem mænd i Shanghai for salg af falske iPhones, og to uautoriserede "AppleStores" i Kunming blev lukket. Kina menes at være hjemsted for handel med kopiprodukter til en værdi af knap 900 milliarder kr. på årsplan, skriver Sky News.