Irak afviser ny FN betingelser

Irak 22. september 2002 08:00

Bagdad, lørdag /ritzau/AFP Irak vil ikke acceptere en ny FN-resolution, som vil indeholde nye vilkår for nedrustning, sagde en officiel talsmand lørdag, efter at præsident Saddam Hussein havde deltaget i et regeringsmøde. - Irak vil slet ikke have noget at gøre med en ny resolution, som vil være i modstrid med det, der er blevet aftalt med FN's generalsekretær Kofi Annan, sagde han. Udenrigsminister Naji Sabri orienterede Saddam og hans rådgivere om de møder, som han holdt på sidelinjen af FN's Generalforsamling i New York. Sabri overrakte i mandags et brev til Annan, hvoraf det fremgik, at Irak var villig til betingelsesløst at lade FN's våbeninspektører vende tilbage til landet efter fire års fravær. Samtidig presser USA på for en hård ny resolution fra sikkerhedsrådet om afvæbning. /ritzau/AFP

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...