Bortførelser

Irak gruppe vil frigive italiensk gidsel

Dubai, mandag /ritzau/Reuters Den såkaldt Jihad Organisation bebuder, at den vil frigive en bortført italiensk journalist i Irak, fordi hun "ikke er involveret i spionage". En irakisk gruppe, som erklærer at holde en italiensk journalist som gidsel, meddelte mandag, at den snart vil frigive journalisten, fordi hun ikke er spion. Det fremgik af en erklæring på en islamisk hjemmeside på internet. - Efter at det blevet helt klart, at den italienske fange ikke er involveret i spionage for de gudløse i Irak - og som reaktion på en opfordring fra Den Muslimske Gejstlige Organisation, vil vi i Jihad Organisationen frigive den italienske fange en af dagene, hed det i erklæringen. Gruppen henviser til den 56-årige italienske journalist Giuliana Sgrena, som er mangeårig Mellemøst-medarbejder for det venstreorienterede dagblad Il Manifesto. Gruppen oplyste fredag, at den havde bortført Sgrena, og den truede med at dræbe hende mandag, medmindre den "kriminelle" italienske regering forinden meddelte, at den ville trække de omkring 3000 italienske soldater hjem fra Irak. Sgrena blev bortført, da hun besøgte en moske i Bagdad, hvor flygtninge har søgt tilflugt siden det amerikanskledede angreb på byen Falluja i november sidste år. /ritzau/Reuters