EMNER

Irak-krig hænger fortsat over NATO som en skygge

NATO's generalsekretær åbnede fredag det omstridte militærakademi i Bagdad, men detaljerne er endnu ikke helt på plads

BRUXELLES:NATO's generalsekretær, Jaap de Hoop Scheffer, åbnede i går under et kort besøg i Bagdad det militærakademi, som fra tid til anden har bragt alliancens 26 lande på kant med hinanden. Det var første gang, en NATO-chef besøgte Irak, og Scheffer benyttede lejligheden til at slå fast, at akademiet oprettes "på vegne af det irakiske folk", så irakerne "så hurtigt som muligt kan blive mindre afhængige af andre". Trods gårsdagens ceremoni spiller militærakademiet stadig rollen som et isbjerg i overfladen, og det bliver derfor et af temaerne for NATO's udenrigsministre, som onsdag og torsdag mødes i Bruxelles. Mellem fire og seks danskere bliver tilknyttet træningscentret, som har til formål at oplære irakiske sikkerhedsstyrker, så USA og dets støtter kan begynde at trække soldater ud. Skolen har foreløbig 20 NATO-folk ud af de 400, som er planlagt. USA har travlt på grund af svære mandskabsproblemer i Irak, men hæmmes af, at lande som Tyskland, Frankrig, Belgien, Spanien og Grækenland under ingen omstændigheder vil have deres soldater på landjorden i Irak. Det giver i sig selv ikke anledning til splid, men problemet opstår, fordi Bagdad-akademiet afhænger af NATO's fælles kommandostruktur. Her må der så tages særlige hensyn til officerer fra de fem lande, hvilket har forsinket projektet. Også Afghanistan er på NATO-udenrigsministrenes dagsorden. Der tales stadig om at sammenlægge de amerikanske militærstyrker i operation Enduring Freedom med NATO's med det formål at spare penge og skabe "synergi", som en diplomat udtrykker det. Men der er fortsat uenighed om, hvordan man forener de to styrker. NATO-styrken, hvor Tyskland spiller en stor rolle, har et andet og mere fredeligt mandat end den amerikanske styrke, som fortsat gør hovedarbejdet i jagten på resterne af det tidligere taliban-styre. I princippet vil NATO gerne øge indsatsen i de lovløse sydvestlige områder af Afghanistan, men spørgsmålet er, hvem der vil bidrage. Ministrene vil i overført betydning sende hatten rundt for at skaffe mandskab til en sådan udvidelse. NATO-ministrene skal desuden mødes med kolleger fra Mauritanien, Algeriet, Marokko, Tunesien, Egypten, Israel og Jordan for at drøfte terrorbekæmpelse og maritim patruljering. Derudover skal ministrene bl.a. vurdere situationen i Kosovo, der beskrives som "skrøbelig". Endelig vil NATO's samarbejde med lande som Sverige, Finland og Østrig vil komme op. De tre lande er ikke NATO-medlemmer, men bidrager alle til alliancens fredsbevarende arbejde. Overvejelserne går derfor på at give de tre lande mere indflydelse på beslutninger, der vedrører dette fredsbevarende arbejde. Alliancens ministre skal efter planen mødes med deres ukrainske kollega, men det arrangement hænger ifølge diplomater i en tynd tråd på grund af situationen i Ukraine. Et møde med den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, ventes derimod at blive til noget, og her vil Ukraine være på dagsordenen. /ritzau/