Irak

Irak-krisen slet ikke en sag for NATO

ALLIANCE:Der står at læse i indledningen til traktaten for The North Atlantic Treaty Organization, NATO, at nationerne inden for denne alliance er besluttede på at forene deres kræfter til kollektiv forsvar og til bevarelse af fred og sikkerhed. NATO er altså en forsvarsalliance, som først griber til handling og våben i tilfælde af angreb udefra. Hvis ét medlemsland bliver angrebet, er det at et angreb på alle medlemslandene. På den måde er det en god alliance, som vil søge at garantere, at intet land eller nogen alliance uden for NATO ustraffet kan angribe et medlemsland. Men fandt en anden magt på true et medlemsland og dermed hele NATO, ville alliancen ikke straks og umiddelbart være i stand til at gå til modangreb. Det forhindrer traktaten. Medlemslandene skal være enige. Enkeltlande kan vel handle på eget initiativ, dersom det bliver angrebet. Men alliancen som sådan kan kun gribe til hjælp og handling, når der er opnået enighed om at handle i fællesskab. Hvis blot ét medlemsland ikke vil være med, kan alliancen ikke fungere i fællesskab. Hvordan NATO er kommet ind i billedet i den aktuelle situation med Irak-krisen, synes vanskeligt at begribe. Det muslimske, men suveræne land Irak har vel på intet tidspunkt truet med at angribe noget land, og da slet ikke noget NATO-medlemsland. Tyrkiet er som NATO-medlemsland tillige nabonation til Irak. Men der forlyder vist intet om, at Irak har angrebet Tyrkiet eller har i sinde at gøre det. Det er USA, der slår på krigstrommer i den foreliggende sag. Men USA kan som nation næppe føle sig direkte truet af Irak. Når hverken Tyrkiet eller USA som de eneste tænkelige har grund til at føle sig truet, så vil det være ganske urimeligt at lade hele alliancen folde sit forsvar ud - og gå til angreb. NATO-Pagten er altså en udpræget forsvarsalliance, oprettet til forsvar af medlemslandenes territorier. Når der ikke foreligger angreb på et eller flere af medlemslande eller erklæret forsøg derpå, kan Irak-krisen ikke være en sag for NATO. I henhold til sin traktat kan NATO tidligst gribe til våben, når der foreligger et angreb udefra. Men det kan se ud, som om USA leder efter et påskud for at angribe Irak. USA vil påstå, at Irak er en fare for sine omgivelser, og at landet har et uheldigt styre, som USA gerne vil have fjernet. Det er ikke et NATO-problem, men mest et USA-synspunkt. Da Nazi-Tyskland i 1939 overfaldt Polen, havde Hitler opfundet den forklaring, at Polen havde rettet angreb mod Tyskland. Kun de mest forbenede blandt Hitlers rygklappere troede på den historie. Det vil være en skændsel for vor civilisation, om USA finder et søgt og tvivlsomt påskud for at gå til angreb på Irak. Det er derfor ganske korrekt og i henhold til ånden i NATOs traktat, at Belgien som alliancens ældste europæiske partner i fællesskab med Frankrig og Tyskland modsætter sig, at Nato skal lægge navn til og delagtiggøres i USA's beklagelige angrebslyst.