- Irak skal overholde FN's krav

EMNER 18. september 2002 08:00

KØBENHAVN: Efter at Irak har erklæret sig parat til at lade FN's våbeninspektører komme ind i landet uden betingelser, mener den danske udenrigsminister, Per Stig Møller (K), at FN's Sikkerhedsråd nu skal overveje, om den irakiske accept svarer til de krav, som Sikkerhedsrådet har stillet til regeringen i Bagdad med hensyn til våbeninspektion. Det skriver Per Stig Møller i en pressemeddelse på vegne af det danske EU-formandskab. Han peger på, at det ikke er nok, at inspektørerne kommer ind i landet. De irakiske myndigheder skal også samarbejde "fuldt og helt". Om der er behov for en ny resolution skal nu vurderes af Sikkerhedsrådet, mener udenrigsministeren. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...