Bortførelser

Irak vil lukke grænser under valg

Bagdad, tirsdag /ritzau/Reuters Den irakiske ledelse vil lukke landets grænser og begrænse trafikken ved valglokaler under parlamentsvalget den 30. januar. I et forsøg på at forhindre voldelige aktioner under parlamentsvalget den 30. januar vil den irakiske ledelse lukke landets grænser og begrænse trafikken i områder omkring valglokaler. Det meddelte overgangsregeringen i Bagdad tirsdag samtidig med, at militante grupper på ny angreb shiamuslimske ledere. Samtidig kom det frem, at otte kinesere er blevet taget til fange af irakiske gidseltagere, som truer med at dræbe gidslerne, hvis ikke den kinesiske ledelse i Beijing inden 48 timer "forklarer dets rolle og handlinger i Irak". Tirsdag blev den katolske ærkebiskop af Mosul sat på fri fod, efter at han blev taget til fange mandag. I en erklæring fra den irakiske valgkommission hed det, at alle grænseovergange vil blive lukket, og at der indføres store begrænsninger i biltrafikken i perioden den 29. til den 31. januar. Hensigten med de ekstraordinære restriktioner er at forhindre militante grupper i at gennemføre eventuelle voldelige aktioner mod vælgere og forstyrre parlamentsvalget. Meddelelsen kom kun få timer efter endnu et selvmordsangreb i Bagdad. En ukendt person kørte i bil op foran et shiamuslimsk partis hovedkvarter i den irakiske hovedstads centrum og lod en bombe eksplodere. En person blev dræbt, mens syv andre blev kvæstet. En talsmand for partiet SCIRI, Det Øverste Råd for den Islamiske Revolution i Iran, sagde, at den dræbte var en vagtmand. På samme tid sagde en talsmand for den irakiske premierminister, Iyad Allawi, at en kandidat for premierministerens parti var blevet dræbt ved en aktion i den sydirakiske by Basra. Det var ikke yderligere oplysninger om dette drab. Den fortsatte og tiltagende vold i Irak forud for parlamentsvalget om knap to uger har delt landet i to. Den nuværende shiamuslimsk dominerede ledelse ønsker valget gennemført. Shiamuslimerne udgør cirka 60 procent af Iraks befolkning og var undertrykt af det sunnimuslimske mindretal, mens Saddam Hussein var ved magten. Omvendt ønsker sunnimuslimerne valget udsat på grund af volden, og mange sunnimuslimske partier har sagt, at de vil boykotte valget, fordi det ikke bliver "fair". Mange sunnimuslimske vælgere har desuden givet udtryk for, at selv om de gerne vil deltage i valget, tør de ikke af frygt for repressalier fra militante grupper. Endnu et tegn på den tiltagende religiøse vold kom mandag, da ærkebiskoppen af Mosul, Basile Georges Casmoussa, blev taget som gidsel. Han blev dog tirsdag morgen sat på fri fod af sine gidseltagere, uden at der blev udbetalt løsepenge, oplyste en talsmand for Vatikanet. Biskop Basile Georges Casmoussa blev løsladt mindre end 24 timer efter, at han med en pistol for panden blev taget til fange. Vatikanet betegnede allerede mandag aften bortførelsen som en "terrorhandling" og krævede biskoppen sat på fri fod omgående. Gidseltagerne forlangte en løsesum på 200.000 dollar (1,1 million kroner) for at frigive ærkebiskoppen. Men Vatikanet sagde, at der ikke var betalt løsepenge for at få gidslet fri. Tirsdag blev Kina ufrivilligt trukket ind i konflikten, da otte kinesere blev taget til fange af en militant gruppe. Den kræver, at regeringen i Beijing gør sin stilling klar og forklarer, hvorfor den, trods kritik af USA's invasion i marts 2003, er med til at bygge anlæg for de amerikanske besættelsesstyrker i Irak. Gidseltagerne gav den kinesiske ledelse 48 timer til at forklare sig, ellers vil de otte gidsler blive dræbt, hed det på en videooptagelse, som blev offentliggjort af den arabiske tv-station Al-Jazeera. Gidseltagerne sagde, at de kom fra gruppen Nuamaan Brigaden for Irakisk Modstand. En talsmand for den kinesiske regering sagde ifølge nyhedsbureauet Xinhua, at kinesiske diplomater arbejder på at få gidslerne frigivet. Ifølge Al-Jazeera blev de otte kinesere taget til fange i sidste uge. /ritzau/Reuters

Forsiden