EMNER

Irakisk opposition planlægger

Interne grupper vil ikke styres af George Bush

SALAHUDDIN:Rivaliserende kurdiske grupper begyndte i går at samles i det nordlige Irak for at skabe en fælles front og kræve at få del i regeringsmagten, når og hvis en amerikanskledet styrke vælter Iraks præsident, Saddam Hussein. Repræsentanter for en række fraktioner, hvis indbydes stridigheder undertiden har ført dem i krig mod hinanden, ankom til den kurdiske enklave for at fastlægge en fælles politik over for et Irak efter Saddam Hussein, hvor USA allerede planlægger en periode med direkte militærstyre. Kurdistans Demokratiske Parti (KDP) er den ene af de to kurdiske grupper, som efter Golfkrigen i 1991 formåede at vriste det nordlige Irak ud af Saddam Husseins greb. Et højtstående KDP-medlem siger, at han ved at samle Saddams fjender vil vise, at USA ikke bare kan gennemtvinge sit eget regime i Irak efter en krig. - Ved at holde dette møde vil folk tage os mere alvorligt, og det vil styrke vores troværdighed, fordi det sker på irakisk område. Der vil ikke længere være tale om en "eksil" opposition, siger Hoshiyar Zebari, der er medlem af KDP's politbureau. KDP er vært for mødet i Salahuddin, som er gruppens base i bjergene. - Der er stadig tid til at fortage en tilpasning af det, som de (amerikanerne) ønsker. Jeg er overbevist om, at USA ikke kan ignorere den irakiske opposition, siger han. Mødet, der ventes indledt i dag eller torsdag og vare to eller tre dage, blev arrangeret, efter at embedsmænd i det amerikanske udenrigsministerium havde luftet muligheden for, at USA i en overgangsperiode indfører militærstyre, indtil en civil regering er dannet, Oppositionsgrupperne ønsker at få indflydelse på USA's planer om en demokratisk regering i Irak og vil derfor på mødet forsøge at danne et ledelsesråd, der kan spille en central rolle i en efterkrigsregering. Men indbydes ævl og kævl har hidtil forsinket mødets afholdelse og plettet kurdernes image. I frisk erindring er for eksempel borgerkrigen i 1990'erne mellem KDP og Kurdistans Patriotiske Union, som nu deler kontrollen med det nordlige Irak. Dette og USA's planer om at presse et "regimeskifte" i Irak igennem betyder, at oppositionsgrupperne må gøre fælles front og bevise deres værd, hvis de skal gøre sig forhåbninger om at spille en rolle efter en krig, mener analytikere. - Amerikanerne vil ikke bare vælte regimet og bagefter sige til den irakiske opposition: Værsgo, her er magten, gør hvad I vil, siger Kamran Karadaghi, der i flere år har analyseret irakisk og kurdisk politik. - De amerikanske styrker er parate og fast besluttet på det her. Uanset hvad der sker i FN eller i Europas gader, vil amerikanere gøre, hvad der passer dem. Det er op til oppositionen at finde sin plads i dette, siger han. USA er også lydhør over for sine allierede i regionen, der frygter, at Irak efter Saddam splintres både etnisk og religiøst. Iraks naboland Tyrkiet, hvis støtte er afgørende for en invasion, afviser oprettelsen af en selvstændig kurdisk enklave i Irak, fordi tyrkerne frygter, at det vil medføre løsrivelseskrav fra Tyrkiets egne kurdere. Blandt deltagerne på mødet er Det Højeste Råd for den Islamiske Revolution i Irak (SCIRI), som Iran støtter, og som sammen med kurderne er den eneste betydelige væbnede opposition til Saddam Hussein inden for Iraks grænser. Også den amerikanskstøttede Iraks Nationale Kongres, der længe har været betragtet som en amerikansk marionet uden opbakning i Irak, vil være til stede på mødet. Zebari siger, at han også forventer, at amerikanske og tyrkiske delegationer vil deltage på mødet, som han håber, vil påvirke modstanden mod en krig ved at sætte fokus på den irakiske regerings menneskeretskrænkelser, blandt andet brugen af kemiske våben mod kurderne i det nordlige Irak i 1988. - Nu med alle antikrigsdemonstrationerne er det på tide, at folk får at se, at hovedparten af den irakiske opposition støtter et regimeskifte, siger han. - Folk ved ikke, hvad Saddam Hussein har gjort imod det irakiske folk gennem årene. /ritzau/Reuters