Udland

Irakiske styrker erobrer seks distrikter i Mosul

Elitesoldater har vundet kontrol over seks østlige bydele og hejst flag over officielle bygninger.

Irakiske specialstyrker har generobret seks distrikter i det østlige Mosul, oplyser militæret i en erklæring ifølge Reuters.

Irakiske styrker har indtaget mere og mere af den østlige del af millionbyen Mosul i det nordlige Irak, som er Islamisk Stats højborg i landet, hedder det.

- Militæret har vunder kontrol over bydelene Malayeen, Samah, Khadra, Karkukli, Quds og Karama, oplyser militæret, som tilføjer, at det irakiske flag nu er hejst over de officielle bygninger i områderne.

- Vi har påført de militante grupper store tab, hedder det.

Fra daggry fredag rykkede det irakiske militærs elitestyrker frem med støtte fra fly mod jihadisterne, som forsvarer deres selverklærede "kalifat".

Den irakiske fremrykning skete fra landsbyen Gogjali, som er en af forstæderne i det østlige opland til Mosul.

/ritzau/Reuters

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.