Iraks spionchef: Islamisk Stats leder ligger såret i Syrien

Lederen af Islamisk Stat behandles efter luftangreb. Han er indlagt i Syrien, siger Iraks efterretningschef.

- Vi har sikre informationer og dokumenter fra kilder i terrororganisationen, der siger, at al-Baghdadi (IS-leder, red.) fortsat er i live. Han gemmer sig med hjælp fra kollaboratører, siger leder af Iraks efterretningstjenesten. Foto: Scanpix/-
Terrorisme 12. februar 2018 17:36 - Opdateret 12. februar 2018 17:42

Abu Bakr al-Baghdadi, Islamisk Stats leder, er såret og i live. Han behandles på en klinik i Syrien efter at være blevet ramt i et luftangreb, fortæller chefen for Iraks efterretningschef til avisen al-Sabah ifølge al-Jazeera.


- Vi har sikre informationer og dokumenter fra kilder i terrororganisationen, der siger, at al-Baghdadi fortsat er i live. Han gemmer sig med hjælp fra kollaboratører, siger Abu Ali al-Basri.


Lederen af Islamisk Stat (IS) behandles ifølge al-Basri for "knoglebrud og alvorlige sår i benet. Han kan ikke gå".


- Hans helbred er dårligt, og han har psykiske problemer. Han er indlagt på et hospital i Syrien, skriver lokale medier ifølge det tyske nyhedsbureau dpa.


Abu Ali al-Basri beskriver al-Baghdadis aktuelle helbredstilstand som "alvorlig".


IS-lederen lider også af sukkersyge ifølge avisen al-Sabah.


Den skæggede frontfigur i den ekstremistiske gruppe, som det seneste år er blevet næsten nedkæmpet i både Syrien og Irak, er tidligere blevet meldt dræbt.


Men disse rapporter, som blandt andet er kommet fra overvågningsgruppen Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder, er aldrig blevet bekræftet.


/ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...