Iran

Iran afviser tidsfrist igen

{ TEHERAN: Iran afviste søndag endnu engang at overholde en tidsfrist i striden om dets omstridte atomprogram. - En tidsfrist er ikke et spørgsmål. Vi mener ikke, at den slags erklæringer er konstruktive. De bidrager ikke til at løse problemet. Vi svarer i næste måned, sagde talsmand for Irans udenrigsministerium Hamid Reza Asefi. Seks stormagter gav torsdag Iran endnu en uge til at give et “klart og fyldestgørende svar” på det tilbud, Iran er stillet i udsigt. Asefi afviste, at Iran forsøger at købe sig tid. - Iran vil give sit svar på “et tidspunkt” efter den 23. juli./ritzau/AFP