Islam

Irans styre testes ved parlamentsvalg

TEHERAN:Der skal vælges nye parlamentarikere i Iran fredag, men det er mere end et almindeligt parlamentsvalg. For når de omkring 48 millioner vælgere i den islamiske stat får lejlighed til at sætte deres kryds, vil valget også give et bud på, om det religiøse styre i Teheran har folket bag sig. Om iranerne støtter den kurs, som regimet har lagt i sagen om Irans atomprogram. Det er en kurs, der har ført til vestlige sanktioner, og som almindelige iranere begynder at mærke, blandt andet ved den stadig mere svækkede iranske valuta, rialen. Det bliver første gang siden det omstridte præsidentvalg i 2009, da præsident Mahmoud Ahmadinejad blev genvalgt, at iranerne stemmer til et landsdækkende valg. Dengang førte det til uroligheder og protester i flere måneder. Imidlertid ventes det ikke, at der kommer protester denne gang, skriver AFP, det franske nyhedsbureau. En del opmærksomhed vil samle sig om stemmeprocenten. For er den ikke så prangende, kan det betyde vaklende støtte til det konservative præstestyre, som siden ayatollah Khomenis revolution i 1979 har domineret Iran. Ved forrige parlamentsvalg i 2008 var stemmeprocenten 55,4, viste tal fra indenrigsministeriet. Tidligere har procenten været oppe på 70. Landets ledere har opfordret vælgerne til at stemme i stort tal. Et stort fremmøde vil, påpeger AFP, vise støtte til regimet og give det legitimitet til at stå imod presset fra Vesten, der frygter, at Iran med sit atomprogram vil udvikle atomvåben. I tirsdags citerede Irans officielle nyhedsbureau Irna Ahmadinejad for at sige, at det er "en national pligt" at stemme. For en uge siden sagde forsvarsminister Ahmad Vahidi til nyhedsbureauet, at et stort fremmøde vil "garantere Irans sikkerhed". Vælgerne skal finde 290 parlamentarikere blandt 3444 kandidater, som alle er godkendt af Vogternes Råd. Så er regimet sikker på, at alle kandidater støtter den islamiske stat og den øverste leder, ayatollah Ali Khamenei. Det betyder, at vælgerne ikke kan stemme på kandidater, som er imod regimet, men der er alligevel to fløje at stemme på. Den ene fløj støtter præsident Ahmadinejad, mens den anden ikke støtter ham. Men omvendt er det mere teoretiske spørgsmål. Det tyske nyhedsbureau dpa påpeger, at parlamentet mere tager sig af indenrigspolitiske anliggender. Spørgsmål som statens sikkerhed og overordnede politik ligger helt enerådende hos den øverste leder Khamenei, præsident Ahmadinejad og de øvrige topledere. Alligevel åbenbarer valget, at Ahmadinejads popularitet og indflydelse er svindende. - For syv år siden havde han alle de ledende cirkler med sig - nu er de alle imod ham, citerer dpa en politisk analytiker i Teheran for at sige. En af grundene til kritikken er ifølge analytikeren, at Ahmadinejad-fløjen har ændret signaler, så den nu taler mindre om islam og mere om nationalisme. En del konservative frygter, at det kan underminere det islamiske system. /ritzau/