Iran

Irans unge vil hellere stå på ski end stemme

TEHERAN:Khosro lyner sin skijakke op for at holde den kolde vind ude. Han har ligesom mange andre unge iranere truffet sin beslutning. I stedet for at stemme ved fredagens parlamentsvalg tager han på skitur. - Hvad skulle ideen være? Jeg stemte ved de seneste to valg, men disse ledere er ikke andet end snydere og bedragere. Jeg tager ud og står på ski i stedet for, siger han, før han slutter sig til en farverig gruppe af unge, der venter på en skilift op til toppen af Shemshak skiferiestedet, der ligger knap 60 kilometer fra hovedstaden Teheran. I bekymring over den omsiggribende apati blandt vælgerne har Irans præsteskab i de seneste dage opfordret vælgerne til at møde talstærkt op ved valget for at sende en besked til fjender som USA om, at iranerne fortsat støtter den 25 år gamle islamiske stat. Men selv en bitter politisk strid over præsteskabets diskvalificering af over 2000 reformvenlige kandidater til valget har ikke fået Irans unge op af stolene. De er allerede desillusionerede over, at de løfter, som reformfløjen gav dem ved tidligere valg, ikke er blevet opfyldt. I et land, hvor to ud af tre indbyggere er under 30 år, og hvor man kan stemme ved det fyldte 15. år, er de unge en helt afgørende del af Irans vælgerkorps på 46 millioner mennesker. Millioner af unge stemte på den reformvenlige præst Mohammad Khatami ved præsidentvalget i 1997. Og de genvalgte ham i 2001 på hans løfter om at demokratisere og reformere det iranske samfund. Syv år efter er de skuffede over, hvor lidt der er sket, fordi reformfløjens reformer igen og igen er blevet blokeret af de magtfulde, ikke-valgte, højrereligiøse organer. Samtidig er snesevis af Khatamis tilhængere blevet sat bag lås og slå. I dag ser mange af Irans unge derfor Khatami som en del af problemet. - Khatami siger en masse godt, men han gør ikke noget, siger 24-årige Reza, der i øjeblikket er værnepligtig, men drømmer om at blive læge. - Han er en del af systemet. Han tror i virkeligheden ikke på forandring. Intet har i virkeligheden rykket sig siden revolutionen i 1979. Se på denne skilift. Den blev bygget af shah'en. Hele dette rekreative område blev bygget af shah'en. Intet har forandret sig. Og det vil ikke forandre sig, før styret bryder sammen, siger Reza. Shemshak og det nærliggende Dizin er Teherans velhavende unges foretrukne udflugtssted i vinter- og forårsmånederne. Her i Alborz-bjergene langt væk fra Teherans smogfyldte gader, er atmosfæren afslappet. Nogle af de unge piger bryder her de strenge islamiske krav til kvinders påklædning ved at køre på ski uden hovedtørklæde. Og piger og drenge sidder tæt ved siden af hinanden i skiliftene og ignorerer dermed loven om, at det er forbudt for mænd og kvinder, der ikke er i familie, at have fysisk kontakt i det offentlige rum. Også i Teheran er der sket forandringer, siden Khatami blev valgt. Mange kvinder bruger make-up og kulørte hovedtørklæder, og det er muligt at se kvinder og mænd gå hånd i hånd. Men det er de færreste, der giver Khatami kredit for disse små ændringer af den personlige frihed. - Den frihed vi har fået, har vi selv tilkæmpet os ved at yde modstand. Det kan ingen tage fra os igen, siger 29-årige Kayhan, mens han nyder en sodavand med sin veninde og en bror i en populær fast-food restaurant i Teherans nordlige velhavende kvarter. Den politiske skuffelse eksisterer i alle samfundslag omend af forskellige årsager. For fattige unge som 27-årige Hossein, der arbejder som gartner for en velhavende familie i Teheran, er det manglen på økonomiske - ikke sociale - muligheder, der driver modstanden mod Irans politiske ledere. - Uden forbindelser eller penge kan man ikke sætte noget i værk. Vi kan ikke stole på vores ledere. De har ødelagt alt. Aligevel siger de, at verden misunder os, siger Hossein. /ritzau/Reuters