Fødevarer

Irene blev frisk på hospice

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Både Irene Nielsen og hendes børn har haft stor glæde af Irene Nielsens ophold på Hospice Vendsyssel. De betegner opholdet som et fysisk og psykisk genoptræningsophold, som begge parter har lært meget af. Foto: Kim Dahl Hansen

HJØRRING:Da Irene Nielsen fik konstateret kræft i bugspytkirtlen, kendte hun ikke noget til Hospice Vendsyssel. – Jeg troede bare, det var et sted, hvor folk dør. Jeg vidste ikke, at man kunne blive mere rask af at være der, siger hun. Irene Nielsen var indlagt på Aalborg Sygehus, og havde til sidst en åben indlæggelse, så hun kunne komme, når hun havde behov for det. Og vist var de flinke på Aalborg Sygehus, men hospice er alligevel noget helt andet, måtte hun sande, efter hun blev hospicepatient. – Alt er fantastisk her. Man kan ikke tro, der findes et sted som her, siger hun Har taget på Irene Nielsen har boet på hospice i nogle uger nu, hvilke må siges at have været som en vitaminindsprøjtning. Hun har nemlig fået det meget bedre. – Jeg havde jo tabt mig 10 kilo i løbet af de snart tre måneder, jeg har været syg, men jeg tror bestemt, jeg har taget nogle af dem på igen, mens jeg har været her, siger Irene Nielsen og henviser til kokken, som tryller med friske råvarer i køkkenet. – Man kan få præcis den mad, man vil have. Man kan også spise, når man har lyst, selv midt om natten. Maden serverer de på en bakke med levende lys og blomster. Og til min aftensmad har jeg endda fået et glas rødvin. Så man bliver godt nok forkælet her. Det giver Michael Nielsen hende ret i. Han er Irene Nielsens søn, og har overnattet på hospice to gange. – Jeg bor i København, men det betyder jo ikke noget, når man kan få lov at sove her, siger Michael Nielsen. Som sit hjem På døren til Irene Nielsens stue, er der et navneskilt med hendes navn. Stuen, der også indeholder et tekøkken er nemlig Irene Nielsens. – Det er faktisk som om, at det er mit eget hjem. Jeg må for eksempel hænge billeder og kort på væggene, siger Irene Nielsen og kigger på en af de mange hilsner fra børnebørnene. – En dag spurgte jeg en sygeplejerske, om jeg måtte gå uden for. Hun svarede ved at spørge mig, hvem jeg spurgte om det, når jeg var hjemme. Jeg svarede, at jeg da ikke spurgte nogen, men selv bestemte. ”Det gør du også her”, svarede hun. Og det synes jeg er meget flot, siger Irene Nielsen. Det er dog ikke kun de fysiske rammer og den gode mad, der får mor og søn til at rose Hospice Vendsyssel. Det er også den chance, de har fået for at slippe berøringsangsten over for emner som for eksempel døden. – Det er blevet lettere at tale om både liv og død, så derfor oplever jeg ikke den berøringsangst, jeg havde før. Så faktisk betyder min mors ophold her, at jeg nu kan tale om døden med både min mor og mine børn, siger Michael Nielsen. Gjort mig stærkere – Ja, opholdet her har ikke kun gjort mig stærkere fysisk, men også psykisk, siger Irene Nielsen. – Faktisk er jeg sikker på, at jeg aldrig havde haft det så godt, som jeg har det nu, hvis jeg havde været hjemme eller på sygehuset. Om 14 dage flytter Irene Nielsen hjem til Hjørring. Og hun glæder sig rigtig meget til august, hvor hun skal være oldemor.