Trafikulykker

Irer kiggede til den forkert side

AARS:En 58-årig mand fra Irland blev i går eftermiddag kvæstet, da han blev påkørt af en cyklist i Himmerlandsgade i Aars. Uheldet skyldes formentlig, at ireren glemte, at der er højrekørsel i Danmark, og derfor så sig for til den forkerte side, efter at han havde studeret teksten på et busstoppested og derefter ville træde ud på kørebanen. Både cyklisten, en 24-årig kvinde fra Aars, og den 58-årige blev indlagt til observation for hjernerystelse.