Irriteret Fogh: Hvad regnerdu mig for? KONTROL: Et enkelt spørgsmål fik statsministeren til at falde ud af rollen

KØBENHAVN:- Hvad regner du mig for? Vi vender tilbage til, hvad der fik statsministeren til et øjeblik at springe ud af rollen som den kontrollerede mand i det sorte jakkesæt under det nye folketingsårs første tirsdagsperessemøde i statsministeriets spejlsal, hvor cirka 100 pressefolke maste sig sammen. Det er her, hvor statsminister Anders Fogh Rasmussen får adgang til tv-skærme og avisspalter over hele landet. Og det er her, pressen kan stille spørgsmål direte til hovedet af landets topmand, uden at blive stoppet af en spindoktor. I går var Anders Foghs mission at følge sin allierede George Bush i at erkende, at det ikke går så godt i Irak. Ikke en krølle I sædvanlig sikker stil styrede statsministeren sig uden om alle pressens forsøg på at bringe slinger i jakkesættet. Hverken Irak, skattelettelser eller velfærd efterlod så meget som en krølle. Ganske vist måtte Anders Fogh erkende, at hans regering er i modvind lige nu, hvor Helle Thorning Schmidts socialdemokrater stabler nye mandater i snart den ene og snart den anden meningsmåling. Men det er helt naturligt, mente statsministeren. Sådan var det også i sidste valgperiode, og det interessante er udelukkende, hvor vælgerne sætter krydset, når det er alvor på valgdagen. Først da pressens ladies og gentlemen kilede spørgsmål direkte derind, hvor det ikke bare handler om politik, kom der lidt uorden i slipset. Apropos Sverige I lyset af skandalesagerne blandt de svenske ministre i den nye borgerlige regering, ville en journalist vide, om Anders Fogh nogensinde har undladt at betale licens eller fået udført sort arbejde. - Jeg betaler min licens, og jeg får ikke udført sort arbejde, sagde statsministeren og tilføjede til morskab efter en kort pause: - Jeg får det i øvrigt aldrig tilbudt. Men journalisten fra Politiken holdt fast og præciserede, at hendes spørgsmål ikke gik på, om han betaler licens og får udført sort arbejde, men om han nogensinde har syndet på de to områder. Og så var det statsministeren et øjeblik faldt lidt ud af den kontrollerede rolle, da han blev lettere irriteret: - Nej, sagde Fogh og drejede sig væk fra spørgeren, mens det vredt kom ud af mundvigen: - Hvad regner du mig for? Og så var det da slået fast.