Irsk bold til pæne odds

Vil man spille på fodboldkampe i dag på Den Lange, så må man enten ty til de asiatiske mesterskaber, eller til Irland. Vi tager det sidste, og satser på, at topkampen mellem Drogheda og Bohemians slutter uden vinder. De har delt de to seneste gange, de har mødt hinanden, og det er ganske få nederlag, de to hold indkasserer. Drogheda har således blot to nederlag i 16 kampe, mens Bohemians har tabt tre af sine 17 kampe. Kryds til odds 3,05. I den næstbedste række i Irland er mesterholdet Shelbourne havnet efter tvangsnedrykning. De har haft det svært, men er kommet i gang, og står blot med et nederlag i otte hjemmekampe. Kildare ude er ikke noget stort, to sejre, tre uafgjorte og fire nederlag, så vi læner os op ad et 1-tal til odds 1,70 og får en double, der står i odds 5,18. mingo KAMPE: 32. Drogheda - Bohemians .... x 34. Shelbourne - Kildare ......... 1