Udland

Irsk fiskertrawler var ladet med et ton kokain

Politiet i Storbritannien har beslaglagt over et ton kokain fra en fiskerbåd. Tre mænd anklages i sagen.

Narko FREE Foto: Free/Www.colourbox.com

Narko FREE Foto: Free/Www.colourbox.com

Den irske ejer af en ombygget fiskertrawler er blevet anklaget for at forsøge at smugle kokain til Storbritannien.

Skibet "Bianca" blev opbragt i torsdags syd for Cornwall i det sydvestlige England med over et ton kokain i lasten.

BBC skriver på sin netavis, at det store parti narkotika har en værdi i gadehandel på 80 millioner pund, omkring 670 millioner kroner.

Videre skriver BBC, at de to andre besætningsmedlemmer - det er en hollænder og en brite - fortsat er tilbageholdt og er sigtet i sagen.

Kokainen var pakket ned i 50 sække.

- Dette her er en af de mest betydningsfulde beslaglæggelser, der nogensinde er foretaget i Storbritannien, siger Mike Stepney fra grænsepolitiet, som var med til at opbringe "Bianca", til BBC.

- Det vil få en knockouteffekt og forstyrre yderligere kriminalitet, tilføjer han.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.