Irsk MGP-vinder på Svankjær Marked

Johnny Logan gæster Thy

Den international kendte sanger Johnny Logan er på scenen fredag aften den 4. juli ved Svankjær Marked. Arkivfoto

Den international kendte sanger Johnny Logan er på scenen fredag aften den 4. juli ved Svankjær Marked. Arkivfoto

Irske Johnny Logan, der har vundet det internationale Melodi Grand Prix flere gange, bliver det absolutte topnavn på Svankjær Marked i uge 27, hvor han giver dobbeltkoncert fredag den 4. juli. Det store program for de fire markedsdage torsdag-søndag byder også på Fede Finn & Funny Boys, der har modtaget to guldplader, først for albummet ”Kærligheden Brænder” og efter kun fem uger i handelen en guld- og platinplade for deres nye dobbelt CD med ”De fedeste”, der nu også hastigt nærmer sig dobbelt platin. Oveni har bandet holdt sig 15 uger på hitlisten, heraf de 7 uger uafbrudt, med rekorden som no.1. Lørdag aften står der Sigurd Barret på programmet. Det bliver en aften med høj cigarføring og en koncert udover det sædvanlige, lover Sigurd Barrett, der efterfølgende sammen med sin trio spiller op til dans. Søndag er Sigurd Barret igen på scenen, hvor den populære entertainer underholder børnene med Sigurds Bjørnetime. Svankjær Marked indledes traditionen tro med stort bankospil torsdag aften. Det populære marked trækker altid mange kræmmere fra hele Danmark, der er med til at gøre Svankjær til et "centrum" i Thy i fire dage, hvor der er masser af aktiviteter med tivoli, loppemarked, servering, fest og stemning.