Irsk skybrud

Naturvidenskab 1. december 2002 07:00

CD Rock JJ72: "I to Sky" Som om Irland ikke allerede havde sat masser af nåle i rockens verdenskort, manifesterer unge JJ72 nu deres position som stjerner i svøb, og måske rykker de endda et skridt eller to tættere det endelige gennembrud med "I to Sky". På den selvbetitlede debut fra 2000 skreg Mark Greaney (guitar, vokal), Hillary Woods (bas) og Fergal Matthews (trommer) sig til de flestes overraskelse ind på den engelske top 30 tre gange. Ikke ethvert band beskåret i disse tider, hvor hitlisteplaceringerne, også i England, optages af døgnfluepop og vindere af tv-shows. Dengang hed sangene "Oxygen", "October Swimmer" og "Snow". Om man bør lægge noget i gruppens umiddelbare fascination af luft, årstider og andet vejrlig er nok tvivlsomt, men faktum er, at trioen med pjusket hår, hvinende melodistykker og forsangerens skingre vokal stadig både ligner og lyder som et musikalsk skybrud. Greaney har ganske vist skruet en smule ned for charmen, og dermed også klagesangen, og det klæder ham faktisk, at han har fået bedre styr på falsetten, der nu knirker og knækker mindre end tidligere. Første single "Formulae" bygger på fornemste vis bro mellem debuten og "I to Sky", inden et andet højdepunkt, den dystre "Brother Sleep", tager over. Her kværner Greaney nærmest religiøst igennem omkvædet "I'm gonna see you through this, my love, my love" med en patos så gribende, at man fyldes af ærefrygt. "I to Sky" som helhed placerer sig et sted mellem Manic Street Preachers, tidlig Suede og Muse. Isoleret set ikke en stor landvinding, men et aldeles glimrende andet album, der vidner om, at der måske kan komme et mesterværk fra gruppen engang i fremtiden. Og det glæder jeg mig til. Rasmus Hougaardkultur@nordjyske.dk JJ72: "I to Sky". Prod. af Flood. Udgivet af Sony. 54 min.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...