Cykelsport

Irsk sprinter snupper anden etapesejr i Paris-Nice

Sam Bennett vandt 6. etape af Paris-Nice. Det var anden gang, at den irske sprinter vandt en etape i løbet.

Sam Bennett har jublet to gange ind over målstregen i Paris-Nice. Her er det 3. etape, han ses vinde.

Sam Bennett har jublet to gange ind over målstregen i Paris-Nice. Her er det 3. etape, han ses vinde.

BRIGNOLES:Det blev Sam Bennett fra Bora, som vandt 6. etape af Paris-Nice. Den irske sprinter er dermed oppe på to etapesejre i løbet, efter at han også vandt 3. etape.

Arnaud Demare (FDJ) åbnede spurten, men franskmanden blev legende let overhalet af Sam Bennett kort før målstregen.

Matteo Trentin blev henvist til tredjepladsen i massespurten i den franske målby Brignoles.

Den australske sprinter Caleb Ewan (Lotto Soudal) var indblandet i et styrt med lidt over tre kilometer til mål. Han var dermed ikke med i afslutningen.

Også sprinteren Christophe Laporte (Cofidis) røg i asfalten i forbindelse med styrtet, så det var to hurtige ryttere, der mistede muligheden for at blande sig om etapesejren.

Fredagens etape var i det hele taget dramatisk, og der var også et styrt med omkring 14 kilometer til mål.

Her var Jan Bakelants (Sunweb) og Alexander Kristoff (UAE Emirates) blandt andre i asfalten.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst