Irsk stuvning

Irlands hovedstad er et pirrende og nærende mix af smukke bygninger, rå betonkasser, imødekommende indbyggere, masser af seværdigheder - og så alle de hyggelige pubber

Dublin. Sig navnet og de fleste vil straks tænke på glade mennesker, publiv og sort øl. Men den irske hovedstad med sine én million indbyggere er også meget andet. Først og fremmest fremstår Dublin trods sin mere end tusind år lange historie som en ung by. Det er i høj grad de unge, der præger bybilledet, tiltrukket af Trinity College, landets ældste universitet, de øvrige læreanstalter, musikken, mulighederne. Ellers er det blandingen af smukke, historiske bygninger og moderne betonkasser, der falder i øjnene. Og endelig byggeaktiviteten. Der sker rigtig meget i Dublin i disse år. Evangelier på kalveskind En tur rundt i byen kan passende begynde netop på det smukke og ærværdige Trinity College, der blev opført i 1592. Det er stadig i fuld funktion, men huser blandt andet også en udstilling af The Book of Kells, en rigt illustreret udgave af de fire evangelier skrevet og tegnet af irske munke omkring år 800 på 680 sider af kalveskind. Udstillingen fortæller levende og interessant om tilblivelsen af bogen, der er et af Irlands mest berømte klenodier, ligesom man kan se et par af de originale sider. Og når man nu er der, kan man lige så godt gå en etage op og nyde den stemningsfulde ro i The Long Room, det lange rum, universitetets gamle bibliotek, der er 65 meter langt og rummer 200.000 af bibliotekets ældste bøger - og som i øvrigt var forbillede, da man skulle skabe et af de imposante rum til Star Wars-filmene. Øl og whiskey Nu skal det jo ikke være kultur det hele. Og dog. Øl og whiskey er jo også en væsentlig del af Irlands kultur, så selvfølgelig bør man besøge Guinness-bryggeriet og Jameson-destilleriet. Ganske vist ser gæsterne ikke selve ølfremstillingen på bryggeriet, og Jameson har for år tilbage flyttet produktionen til Middleton, men alligevel. Guinness byder på et flot high-tech show omkring bryggeriets historie og ølfremstilling, men man kan godt savne en guide, og hvis man skal have noget ud af showet, kræver det både tid, fordybelse og indsigt i engelske fagudtryk. Men den pint, som gæsterne til sidst bliver budt på oppe i The Gravity Bar med en flot udsigt over byen, er det hele værd. Destilleret tre gange Mere underholdende og oplysende er det at besøge Jamesons gamle destilleri. Her slutter man selvfølgelig også af med en ikke helt lille smagsprøve på de gyldne dråber, der er destilleret tre gange i modsætning til amerikansk bourbon (en gang) og skotsk whisky (to gange), for derefter at blive rundet i årevis på portvins-, sherry- og bourbonfade inden den endelige sammenstikning. Rundturen fortæller også den sørgelige historie om, hvordan irsk whiskey, engang verdens mest anerkendte, på grund af borgerkrig, spiritusforbud i USA, snærende regler og anden ulykke faldt voldsomt tilbage i status, hvilken man nu ihærdigt forsøger at genopbygge. Grundlaget er til stede, for det smager søreme godt. På seværdighedsfronten byder Dublin også på en række smukke kirker og katedraler, en zoologisk have (faktisk Irlands mest besøgte attraktion), kunst- og andre museer, det nedlagte og nu særdeles meget besøgte fængsel Kilmainham Goal, forfatteren George Bernard Shaws fødested, centret for en endnu mere berømt dubliner, James Joyce, hvis bøger er mere omtalte end læste, Newman House, der rummer et komplet restaureret 1800-tals hjem, og meget, meget andet. Synd for Liffey Derimod har byen - socialt og turistmæssigt - ikke fået ret meget ud af floden Liffey, som mørk og mægtig ruller igennem, nogle gange endda den anden vej, når højvandet presser sig ind fra Det Irske Hav. Med tæt trafikerede gader på begge sider er det ikke specielt indbydende med hverken spadsereture langs floden eller en lille én til halsen med udsigt til flodtrafikken. Men mulighederne er også begrænsede, kun enkelte kaffebarer tilbyder sig med forfriskninger på kajkanten. Dullen i boblebadet Men så er der dublinerne, en attraktion i sig selv, hyggelige, imødekommende, meget talende, helt nede på jorden og med en dyb modvilje mod at tage ret meget seriøst. Hvis man gerne vil fremhæve sig selv, er det ikke en pub i Dublin, man skal bruge som platform. Heller ikke bystyrets egne planer og initiativer undgår det nedgørende folkevid. Således bærer en statue af flodgudinden Anna Livia øgenavnet The Floozi in the Jacuzzi ("dullen i boblebadet"), en anden statue af den legendariske Molly Malone blev hurtigt omdøbt til The Tart with the Cart ("gadetøsen med vognen") og et nyt, endnu ikke helt færdigt, symbol for år 2000 nogenlunde af form som en stærkt forstørret flagstang har allerede fået tilnavnet The Stiletto in the Ghetto, der vist ikke behøver oversættelse. Filmisk natur Er der tid til det, kan en tur ud af byen anbefales. Man kan f.eks. tage med det lille busselskab Wild Coach Tours til naturområdet Wicklow, der byder på betagende udsigter, hyggelige landsbyer, smukke søer og mange historier, som den kombinerede chauffør og guide fortæller på bedste vis. Området har blandt andet lagt storslået natur til stribevis af film som Excalibur og Michael Collins, og lige for tiden har Disney-studierne stillet store hvide telte op mellem de grønne bjerge som basis for optagelserne af en kommende film om Kong Arthur og ridderne om det runde bord. Inde i Dublin har Temple Bar status som det kulturelle kvarter i byens hjerte, reddet umiddelbart inden det hele skulle ryddes for at give plads til en ny busstation. Ifølge brochurerne skulle der også være god gang i kulturlivet i området, men som gæst får man mere indtryk af en omgang Jomfru Ane Gade tilsat etniske småbutikker. Det fremstår ikke så spændende og indbydende, som det kunne være blevet. Pub og pint Så er der mere ægte kultur over Dublins pubber, som dog har fået heftig konkurrence af caféer og mere trendy værtshuse for et yngre publikum. Af de traditionelle kan den ældste af dem alle, Brazen Head, fremhæves, selv om den ligger som sidste gamle bygning i et ualmindelig kedeligt kvarter. Men inde på pubben er der langtfra kedeligt. Der er gang i den i de lavloftede rum, hvor der ofte er levende musik om aftenen og publikum i alle aldre står på nakken af hinanden og musikerne. I det hele taget kører nattelivet hårdt på i Dublin. Det sværmer af mennesker overalt og værtshusene er fyldt til bristepunktet, uanset om der bydes på hiphop eller irsk folkemusik. Sådan er byen nemlig - helt traditionel og alligevel med på alt det nye.