Irske toner i Hadsund Kulturcenter

Så er det ved at være koncerttid igen i Hadsund Kulturcenter. Fredag 23. januar er scenen overladt til kvintetten Moving Cloud, der trods navnet er pæredansk.

Gruppens repertoire består af traditionel irsk dansemusik og en bred vifte af irske ballader og sange. Musikken serveres i energiske og iørefaldende arrangementer og med flerstemmige vokalarrangementer, som har direkte appel til publikum. Det er Spillestedet Frikvarteret, der arrangerer. Billetter kan købes på Hadsund Bibliotek samt i Hadsund Bio, KulturCafeen og Østjydsk Bank.