Irwin Industrials inventar er solgt

Per Bro, Pers Metal i Erslev på Mors, løb med hele inventaret i Irwin Industrial Tools tidligere kontor. For hele herligheden skulle han slippe 1000 kr. eksklusiv moms og salær. Foto: Peter Mørk
Mors 4. september 2007 06:00

Fra kl. 10.00 til sent mandag blev Irwins maskinpark solgt på auktion af Dansk Maskinbørs THISTED: Engang for ikke så længe siden snurrede maskinerne på fulde omdrejninger hos Irwin Industrial Tools. Det gjorde de for at producerer flere forskellige typer bor i flere forskellige størrelser. Og sådan har det været siden begyndelsen af 1970’erne, hvor legendariske Joran Bor begyndte produktionen. Og uanset, hvem der efter Joran Bor kom til at stå som ejere, hed fabrikken aldrig andet et end Joran Bor. De sidste ejere var amerikanerne, og selv om fabrikken afleverede sorte tal, blev den lukket og produktionen flyttet til Kina. Tilbage var lidt under 100 medarbejdere, som for de flestes vedkommende er kommet i arbejde andetsted, og en produktionsdygtig maskinpark, som i går kom under auktionarius’ hammer fra Dansk Maskinbørs, som er hjemmehørende i Herning. Gode priser Auktionen var en begivenhed for rigtige mænd. Kun få kvinder sås i mængden af mænd, som skulle spidse øren for at følge med i auktionarius’ hurtigtsnakkende prisopremsning. For et uprøvet øre lød det nærmest som et barn, som lige er nået pludrestadiet. Men handlet blev der, og en af dem, som gjorde en god handel var Per Bro fra Erslev på Mors. Han har firmaet Pers Metal, som overvejende handler med skrot. - Jeg er flyttet til større lokaler i Food Parken, og derfor var jeg ude efter kontorinventar, fortæller Per Bro, - og det fik han. Inventaret i Irwin Industrial Tools kontor med vel 15-20 forskellige elementer skulle Per Bro giver 1000 kr. for uden moms og salær til auktionarius. Desuden købte han et køletårn, som han ikke rigtigt vidste, hvad han skulle stille op med. - Det skrotter jeg nok, og sælger det som jern, lød det fra en veltilpas skrothandleren Per Bro. @Byli.9.special.bund:Af Poul Erik Tarp poul.erik.tarp@nordjyske.dk

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...