Is holder færgen i havn

Egholm igen afskåret fra fastlandet - is mellem Aalborg og Nørresundby blokerer sejlrenden

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Den nye færge Egholm II, der var udset til at afløse overfartens gamle fartøj for efterhånden længe siden, ligger på ubestemt tid uvirksom i Østhavnen. Arkivfoto: Claus Søndberg

Færgefolk og indbyggere på øen Egholm sidder lige nu og venter på, at strømmen i Limfjorden vender. Et stort stykke is gør det nemlig umuligt for Egholmfærgen at passere sejlrenden. Sådan har det været siden i morges, og indtil videre er det uvist, hvornår der opstår huller i isen. - Vi sidder fire her i familien på spring for at komme til fastlandet, hvor vi skal på arbejde og i skole, fortæller øbo Henrik Mørch. Statens Istjeneste har en isbrydende bugserbåd liggende i Skive Havn, hvorfra den skal ledsage et fragtskib ud af fjorden. Tidligst hjælp på onsdag Fartøjerne når Løgstør i aften og ligger stille til onsdag morgen og er tidligst fremme ved Aalborg i løbet af onsdagen. Ifølge orlogskaptajn Kim Møller Petersen har istjenesten heller ikke fået anmodning om assistance til Egholmfærgen. Aalborg Havns bugserbåd Alba er heller ikke umiddelbart ledig til bryde hul i sejlrenden. Den ligger nemlig i Hals, hvor den sejler ud med lods. Tvunget fridag til øboer Tilbage for beboerne på Egholm er kun at afvente situationens gang. - Så må jeg jo tage mig en fridag eller en hjemmearbejdsdag, selv om det godt nok er lidt svært som elektriker, lyder det fra Henrik Mørch, der arbejder på Aalborg Portland. Det er anden gang i denne vinter, at Egholmfærgen må indstilles driften. Tidligere på vinteren var færgen ukampdygtig efter mødet med is, der ødelagde en skibsskrue. Isvejen fra nordsiden af Egholm til Lindholm er heller ikke farbar. Dertil har tøvejret været for kraftigt den senere tid.