Isabel Allende - et under i sig selv

Musik 3. september 2004 06:00
BIOGRAFI Isabel Allende:"Mit opdigtede land." Otto Brandenburg sang engang i 60'erne en sang, "Hvor er du dejlig, Angelique", som siden er blevet møntet på en billedskøn afrikansk sangerinde med efternavnet Kidjo. Og mon ikke mange har det ligesådan med den ligeledes billedskønne og i øvrigt nu 62-årige Isabel Allende, den chilenske forfatter bag en af verdens mest læste romaner, Åndernes Hus samt andre kendte værker som Kærlighed og mørke, Eva Luna og Lykkens datter. De handler alle om stor kærlighed og fantastiske skæbner. Hendes letlæste fortælleform og eventyrlige historier river én med ind i hendes univers på en nærmest underfuld måde. Sådan er det også med hendes nyeste værk, Mit opdigtede land, en letlæst kombineret national- og selvbiografi om hendes eget fantastiske liv og det land, der hele tiden har udgjort omdrejningspunktet i hendes omskiftelige tilværelse. Og det til trods for, at hun faktisk er født i Peru - på den chilenske ambassade i Lima - og gennem de sidste årtier har boet lige uden for San Fransisco (immervæk et spansk navn, opkaldt efter den hellige Franz af Asissi, hvis liv og virke har sat sig spor så mange steder i verden fra La Paz i Andes til Luleå Højst oppe i Norden). Vel at mærke San Fransisco i det USA, der havde en meget stor finger med i spillet omkring den skelsættende 11. september - for nu 31 år siden - der kostede hendes halvonkel, præsident Salvador Allende, livet - og fra den ene dag til den anden knuste det chilenske demokrati, som aldrig helt er kommet på fode igen. Mindet om blandt andet den verdenskendte digter, sanger og musiker Victor Jara med afhuggede hænder i infernoet på Santiagos stadion er svært at glemme. Den velkendte dato, som i Latinamerika ofte overskygger den samme begivenhed 28 år senere, ændrede også med et slag Isabel Allendes liv. Paradoksalt nok blev hun altså borger i det land, som måske udløste blodbadet og de følgende års diktatur under general Augusto Pinochet. En mørk, mørk tid, der først blev bragt til ophør i året for murens fald, 1989, og hvis ikon, generalen med solbrillerne, endnu ikke har fået sin sag for retten. Men i Isabel Allendes fortælling får dæmonen ikke lov at fortrænge skønheden, eventyret og kærligheden. Ligesom overfladiskhed aldrig får et ben til jorden - undtagen når den skal med for at sætte tingene i perspektiv. Som da hun nævner, at en forfatterkollega engang - i spøg - foreslog, at man kunne sælge landet og finde noget "lidt nærmere Paris". For så umiddelbart efter at berette om, hvordan Chile som en moderne kolonimagt (selv sluppet ud af rollen som koloni for mindre end 200 år siden) på den mest skamløse og skandaløse annekterede Påskeøen - way back - for dernæst at gøre dens polynesiske befolkning til slaver og i sidste ende nærmest udrydde dem. Den samme skæbne overgik "de stakkels indianere fra Ildlandet", som blev skudt eller døde under epidemier for længe siden, så der i dag kun er en håndfuld alacalufer tilbage. Jægerne fik i sin tid en dusør af regeringen for hvert par ører de mødte op med som bevis på at have skudt en indianer. Alacaluferne var ellers nogle kæmper, som havde overlevet i en isfyldt verden, hvor ellers kun sæler føler sig godt tilpas. Om en anden oprindelig befolkningsgruppe, Solens børn, aymaraerne i Andes-højlandet skriver hun, at de i modsætning til mapucherne, der kun kæmper for deres rettigheder på chilensk territorium, ignorerer grænsen Bolivia-Chile og bevæger sig frit i den region, som fra tidernes morgen har tilhørt dem. - De har et venligt sindelag og selv om de har bevaret deres skikke, deres sprog og deres tro, har de integreret sig i de hvides kultur, især når det drejer sig om handel. På det punkt adskiller de sig fra visse grupper af quechua-indianere i de mere afsondrede områder i Perus bjerge, for hvem regeringen er fjenden, ganske som i kolonitiden. Og der er meget, meget mere at komme efter på de beskedne 168 sider. Isabel Allende spinder et endeløst net af historier, som kommer hele verden rundt, iblandet overraskende dufte og stemninger, selv et element af dampende erotik. Man får det hele med, og det levner kun én ting tilbage at sige: Isabel, du er vidunderlig! Peter Brock peter.brock@nordjyske.dk Isabel Allende: "Mit opdigtede land." 168 s., 225 kr. Gyldendal. Udkommer i dag.
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...