Isbrydere er gået i krig mod vinteren

Kulden sætter sine spor i de danske fjorde, hvor de små isbrydende slæbebåde er kommet på arbejde.

Vinterens komme med tocifrede frostgrader har efterhånden sat sine spor i de indre danske farvande. Arkivfoto: Torben Hansen

Vinterens komme med tocifrede frostgrader har efterhånden sat sine spor i de indre danske farvande. Arkivfoto: Torben Hansen

Vinterens komme med tocifrede frostgrader har efterhånden sat sine spor i de indre danske farvande. Her er der nu så meget is - og den er så tyk - at de små isbrydende slæbebåde er kommet på arbejde for at holde sejlrenderne farbare. Generelt er istykkelsen i fjordene omkring de 20 centimeter, så det er endnu kun skibe med svag motorkraft, der har problemer med at holde styrefart gennem isen. Har hyret isbryder I Limfjorden, hvor det er Statens Istjeneste, der har ansvaret for at bryde is, har man chartret to isbrydere ind for at løse opgaven. Lige i øjeblikket bliver der arbejdet i isen fra omkring Aggersund og vestpå gennem fjorden, og særligt ind til Skive Havn er der behov for assistance til mindre skibe. I Mariagerfjord er det havnene langs fjorden, der selv skal sørge for at bryde is. Her har man hyret isbryderen "Goliath Vig" til at gøre arbejdet, fordi fjordens egen isbryder "Jacob Peter" ligger til kaj, ukampdygtig efter en maskinskade, den fik sidste år. Bjørnebanden afventer Statens egne isbrydere, Danbjørn og Isbjørn, ligger i Frederikshavn og der bliver de liggende i nogen tid endnu, også selv om kulden fortsætter. De to store isbrydere arbejder stort set kun i åbent farvand, og der er et godt stykke tid, til isen breder sig derud.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden