Frederikshavn

Isbryderen Thorbjørn solgt

Har forladt Frederikshavn - se hvad den skal fremover

Isbryderen Thorbjørn på vej ud af havnen i Frederikshavn.
Isbryderen Thorbjørn på vej ud af havnen i Frederikshavn.

Opdateret 23. maj 2022 kl. 12:42

FREDERIKSHAVN: Den statslige isbryder Thorbjørn er blevet solgt for et to-cifret millionbeløb og har nu forladt flådestationen i Frederikshavn, skriver DR Nordjylland.

Nordane Shipping, med hovedsæde i Svendborg, har købt isbryderen.

Tirsdag middag forlod isbryderen Thorbjørn Flådestation Frederikshavn med kurs mod Svendborg.

Direktør Niels Højlund Hansen havde selv taget turen til flådestationen i Frederikshavn for at se Thorbjørn blive slæbt afsted.

- Det tager cirka 20 timer at få Thorbjørn hjem til Svendborg, hvor den kommer fra. Thorbjørn blev nemlig bygget i Svendborg i 1980, fortæller Niels Højlund Hansen til Nordjyske.

Thorbjørn skal fortsat bruges som isbryder gøres klar til brug, når den er ankommet til Svendborg.

- Vi forestiller os også, at den kan bruges inden for off-shore, siger direktøren i Nordane.

De tre statslige isbrydere, Thorbjørn, Isbjørn og Danbjørn blev sat til salg i 2012.

Isbryderne har de seneste 19 år ikke været i brug på samme tid.

I følge DR Nordjylland er der afgivet mere end 10 bud på de to andre isbrydere Isbjørn og Danbjørn, men der er endnu ingen endelig aftale om deres fremtid.

Selskabet Nordane Shipping ejer i forvejen en række slæbebåde og isbrydere, og Thorbjørn skal altså fortsat bruges til isbrydning, nu i farvande omkring Finland og Grønland.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden