Iscenesættelse for gud og mennesker

"1700-tallet. Parykker, profit og pøbel"

Jens Juel malede dette tredobbelte portræt af baron Raben-Levetzau, hustruen Antoinette Elisabeth og datteren Bertha. Vi ser her det lykkelige ægtepar, hvor hustruen lovlig frimodigt lægger sin hånd på mandens knæ og med den anden hånd fremviser frugten af ægteskabet.

Jens Juel malede dette tredobbelte portræt af baron Raben-Levetzau, hustruen Antoinette Elisabeth og datteren Bertha. Vi ser her det lykkelige ægtepar, hvor hustruen lovlig frimodigt lægger sin hånd på mandens knæ og med den anden hånd fremviser frugten af ægteskabet.

Golden Days er en københavner-event. Dem om det, lyder det småsurt herfra, for der går mange og vældige aktiviteter i svang der ude i den østre ende. Vi i provinsen må ”nøjes” med den bog, der er udgivet i festivalens anledning. Men det er så sandelig også en bog, der fanger opmærksomheden. Smudsbindet udstiller en rødkindet kvinde liggende på maven med et lagen over lænden, den bare R... og de fyldige lårbasser lige i øjenhøjde med læseren. Nu skal man naturligvis ikke lade sig narre af udenværkerne, men dømme efter indholdet, og bogen er ikke letbenet – faktisk er det en rigtig fin bog, skrevet af notoriske kapaciteter som Thomas Bredsdorff, Maria Helleberg, Ove Korsgaard m.fl. De i alt ti forfattere har valgt hvert sit tema, utopier, lyst, frihed, dannelse osv. Emner som øser af det 18. århundredes (som alle andres!) rigdom på relevante og tankevækkende historier. I denne periode blomstrede oplysningstiden, som nærmest er udgangspunkt for hele den borgerlige offentlighed med menneskerettigheder, ytringsfrihed og hele baduljen, som vi i dag ikke vil undvære. Det var tiden for maskerader, hvor man kunne udleve sine fantasier – den ultimative selviscenesættelse, men notabene inden for faste rammer, hvor man ikke ramlede ind i en person fra en anden, læs lavere samfundsgruppe. Men det var også århundredet, som under Frederik 4. oplevede pietismen i den strengeste form, som i den korte version går ud på at indlægge sig fortjeneste hos Gud ved – i stedet for at gøre godt mod andre – at nægte sig selv glæder. Den livsform vil jeg for min del godt undvære … Århundredet rundedes af med landboreformerne, som ifølge Thomas Bredsdorff er et produkt af oplysningstiden, der fødte den hidtil ganske uhørte, ja, utopiske tanke, at mennesket af sig selv kunne skabe forbedringer uden guddommelig hjælp. Kapitlet hedder ”Utopi” - et af bogens bedste. Al respekt for valg af papirkvaliteten, som giver et lidt altmodisch, 1700-tals skær over publikationen, men som desværre ikke yder illustrationerne fuld retfærdighed. Farverne fremstår ikke så smukke som i original. Per Pilekjær kultur@nordjyske.dk Ulrik Langen (red.): ”1700-tallet. Parykker, profit og pøbel” 208 sider, ill., 250 kr. Politikens Forlag